31/01-14   -   Pressemeddelelse

Hurtigere behandling af sager med syn og skøn

Retsplejerådet foreslår i en ny betænkning en række ændringer af reglerne om syn og skøn. Målet er, at syn og skøn skal kunne gennemføres hurtigere, så sagsbehandlingstiden i sager med syn og skøn nedbringes.

Justitsminister Karen Hækkerup har modtaget Retsplejerådets betænkning om syn og skøn.

Betænkningen indeholder en række forslag til ændringer af reglerne om syn og skøn, så syn og skøn kan gennemføres hurtigere.

Syn og skøn anvendes, når der i forbindelse med en retssag opstår spørgsmål, hvis besvarelse kræver særlig sagkundskab, som en dommer ikke er i besiddelse af. Syn og skøn er en del af bevisførelsen i sagen og indebærer, at en fagperson - en skønsmand - af retten anmodes om at besvare nogle spørgsmål.

Retsplejerådet foreslår bl.a. ændringer i reglerne om parternes begæring om syn og skøn, forenkling af processen med at stille spørgsmål til skønsmanden, en særlig blanket til skønserklæringen og synliggørelse af omkostningerne ved skønsforretningen.

Justitsminister Karen Hækkerup sender i dag betænkningen i høring og udtaler i den forbindelse:

"Det er vigtigt for regeringen, at borgerne får afklaret deres sager ved domstolene inden for rimelig tid. Jeg er derfor glad for at have modtaget Retsplejerådets forslag, som skal skabe grundlag for at nedbringe sagsbehandlingstiden i sager med syn og skøn.

Jeg vil nu se nærmere på Retsplejerådets overvejelser og forslag, og jeg ser frem til at modtage høringssvarene."

Baggrund

Formanden for Retsplejerådet, Præsident for Vestre Landsret Bjarne Christensen, har afleveret betænkning nr. 1543/2013 om reform af den civile retspleje VIII (Syn og skøn) til justitsminister Karen Hækkerup.

Retsplejerådet fremkommer i betænkningen med en række forslag til at ændre reglerne i retsplejeloven om syn og skøn. Det er Retsplejerådets opfattelse, at der i en lang række sager er behov for et institut som syn og skøn. Retsplejerådet har derfor set på, hvordan brugen af dette institut kan gøres mere effektiv og mindre tids- og omkostningskrævende.

Sigtet med Retsplejerådets forslag om syn og skøn i civile sager er især at skabe grundlag for en væsentlig hurtigere gennemførelse af et syn og skøn, således at sagsbehandlingstiden i sager med syn og skøn kan blive kortere, end det er tilfældet i dag.

Retsplejerådet foreslår bl.a. følgende:

Begæringen om syn og skøn skal være en kort beskrivelse af, hvad genstanden for syn og skøn er, hvorfor der er behov for syn og skøn, og hvad det skal bevise.

Når retten på baggrund af begæringen har besluttet, at der skal afholdes syn og skøn, skal parterne stille deres spørgsmål. Processen med at formulere spørgsmål til skønsmanden forenkles. Bl.a. skal begge parter stille alle deres spørgsmål med det samme, og der behøver i modsætning til efter de gældende regler ikke være enighed om spørgsmålene.

Spørgsmål til skønsmanden skal som noget nyt stilles ved brug af en særlig blanket, der også indeholder plads til, at skønsmanden kan skrive sit svar.

Der indføres en regel om, at skønsmanden skal komme med et overslag over tid og pris, inden han kan udpeges. Skønsforretningen skal herefter afholdes og spørgsmålene besvares inden en frist fastsat af retten med udgangspunkt i overslaget. Hvis fristen overskrides, skal skønsmanden redegøre for grunden hertil, og hvis overskridelsen kan bebrejdes skønsmanden, vil den kunne få konsekvenser for skønsmandens honorar.

Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 1, afsnit 4, der indeholder en sammenfatning af Retsplejerådets overvejelser og forslag.

Hvad er Retsplejerådet?

Retsplejerådet blev nedsat den 19. december 1961 som stående udvalg og afgiver efter Justitsministeriets anmodning indstilling om ændringer i retsplejeloven med henblik på en reformering af denne lovgivning.

Retsplejerådet har siden 1998 arbejdet med et kommissorium om en generel reform af den civile retspleje og har i den forbindelse afgivet syv betænkninger. Rådet virker endvidere som et rådgivende organ for Justitsministeriet med hensyn til retsplejebestemmelser i særlovgivningen og i internationale overenskomster samt vedrørende de principielle spørgsmål om fastsættelsen af administrative bestemmelser af retsplejemæssig betydning.