28/09-12
-
Pressemeddelelse
JVK Vinduer åbner Teknisk Satellit Skole
I samarbejde med Skive Tekniske Skole vil JVK Vinduer starte en Teknisk Satellit Skole. Det vil blive en satellit skole på JVK Vinduers fabrik. Og her vil der være mulighed for at tage grundforløbet og H1 til maskinsnedkeruddannelsen.
"Det er korrekt at vi er i dialog med Skive Tekniske Skole omkring et uddannelsesforløb på vores fabrik i Føvling" siger Ole Stubbe, Salgsdirektør i JVK Vinduer. "Det er et led i en større omstrukturering af vores fabrik og alle de vinduesmærker vi har, samtidig med at vi gerne vil bidrage aktivt til vores samfunds unge menneskers uddannelse."
Unge mennesker skal tages alvorligt"Der er ingen Teknisk Skole i Vejen kommune, og vi har mange unge, der gerne vil gå den vej. Vi er forpligtet til, som en stor virksomhed i kommunen, at gå foran med et godt eksempel. Dette er ikke noget Kommuner eller Staten skal klarer alene. Vi må løfte i flok." siger Ole, der ellers ikke er meget for at løfte sløret for den kommende satellitskole.
"Vi afholder et infomøde på JVK Vinduers fabrik i Føvling den 8. oktober klokken 10.00, hvor også Skive Tekniske Skole vil være til stede. Og der kan vi også fortælle, hvordan vi vil lokke de unge mennesker til at deltage i projektet. Uden studerende bliver det jo ikke aktuelt."
Alle ledige og unge med tilknytning til UU-Vejen, bosidende i Vejen Kommune, er inviteret til informationsmøde. Med rundvisning på fabrikken og mere information om uddannelserne fra Skive Tekniske skole. VUC-Vejen vil ligeledes være til stede med en stand. Her vil de orientere om, hvordan de støtter op om uddannelsen i forhold til undervisning i dansk, regning og matematik for læse-/talsvage.
Store strukturændringer og fyringsrunde i JVK VinduerJVK Vinduer kan nu godt løfte sløret lidt mere. Det er nemlig ideen, at samle de 5 vinduesmærker, der til i dag, har eksisteret i Føvling. Dermed samles vinduesmærkerne, 3Top, Gunsti', Vidano, Jydsk Vindueskompagni og Norsk Vindueskompagni under et fælles mærke. JVK Vinduer. Og med den kulisse som baggrund opstarte et studieforløb. Strategien betyder også en del afskedigelser både i produktionen og i administrationen, da der skal færre personer til at vedligeholde et vinduesmærke frem for fem.
"Det er ingen hemmelighed, at vi i den sidste måned har samlet det hele under et og er i gang med en stor omrokering i forbindelse med beslutningen om at bibeholde en dansk produktion af vinduer" siger Ole. "JVK Group har haft store omkostninger i vedligeholdelsen af 5 mærker, så det har vi samlet under et. Det er svært at opretholde en dansk produktion af vinduer i dag. Vi ser vores konkurrenter flytte deres produktion til udlandet. Vi har valgt at bibeholde en dansk produktion, for at sikre kvaliteten, men det har desværre haft nogle menneskelige omkostninger i form af fyringer, men vi håber vi kan genansætte flere, når vi får det hele på plads."
Verdens største vindue skal samle JVK Vinduer, Vejen kommune og de ungeTil spørgsmålet om at JVK Vinduer vil lave Verdens største vindue er svaret kort og godt:
"Det ville i hvert fald samle både JVK Vinduer, de unge og hele Vejen Kommune. Men det kan I høre mere om på pressemødet den 8. oktober, hvor vi glæder os til at fortælle om verdensrekordforsøget."
Billedetekst: Salgsdirektør Ole Stubbe, satser på dansk produktion - her i udstilling med danske produkter fra JVK Vinduer.
Relevant information
http://jvk.dk
Firma
JVK Vinduer A/S
Højagervej 6
6623 Vorbasse,
Danmark
+45 76 50 92 30
http://www.jvk.dk