Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/06-13   -   Pressemeddelelse

Kæmpe 2-dages auktion på tidligere vinduesfabrik

Gør et kæmpe kup når lagre, inventar, maskiner m.m. på den tidligere vinduesfabrik i Føvling bliver bortauktioneret.

JVK Vinduer er flyttet tilbage til Vorbasse, hvor det hele startede, og virksomheden er fortsat i fuld vigør med salg og montering af danskproducerede vinduer og døre med 10 års garanti.

Til gengæld er vinduesfabrikken i Føvling lukket, og nu har både private og virksomheder mulighed for at tømme de 31.000 kvadratmeter store bygninger. Varelageret m.m. bliver nemlig ikke flyttet med til Vorbasse. Alt fra vinduer, udestueelementer og døre til maskiner, værktøj, lister, søm og skruer samt sågar inventar og biler, skal sælges på auktion.

Det er auktionsfirmaet Campen Auktioner med auktionarius Finn Campen i spidsen, der forestår auktionen, som finder sted på den gamle vinduesfabrik,
Toftevej 7 i 6683 Føvling, den 20. og 21. juni 2013.
Begge dage åbnes dørene for besigtigelse kl. 8.00 og selve auktionen starter kl. 10.00.

Torsdag den 20. juni gælder det bl.a. hundredevis af træbearbejdningsmaskiner, massevis af værktøj samt ca. 200 paller med lister, søm, skruer og beslag m.m. Derudover er ligeledes kontor- og kantinemøbler, edb-udstyr, køkkenmaskiner og udstyr samt trucks, biler og varevogne sat på auktion. I alt vil der på dagen komme ca. 700 katalognumre under hammeren.

Fredag den 21. juni er det ca. 750 katalognumre, der skal bortauktioneres, og blandt disse er mere end 1.000 vinduer. F.eks. dannebrogsvinduer, topstyrede vinduer og sidehængte vinduer. Der ryger også 400 døre under hammeren - f.eks. yderdøre, indvendige døre, terrassedøre, stalddøre og franske døre. Både vinduer og døre kan være ubehandlede eller hvidmalede.

Dagens auktion byder ligeledes på 100 paller med blandet håndværktøj, heriblandt trykluftværktøj og små maskiner. Auktionen byder også på massevis af halvfabrikata, montageborde og meget, meget mere.

Se hele kataloget på www.campenauktioner.dk

Adgang til auktionen koster 30 kroner, hvilket dækker entre, katalog og bydernummer.

Som en ekstra bonus, er alle i øvrigt sikre på at få noget med hjem. Selvom man ikke får hammerslag, modtager alle fremmødte nemlig en værdikupon pålydende 10 procent rabat på køb af vinduer og døre fra JVK Vinduers nye omgivelser på Højagervej 6 i Vorbasse.

Relevant information

http://jvk.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

JVK Vinduer A/S
Højagervej 6
6623 Vorbasse, Danmark

  +45 76 50 92 30

http://www.jvk.dk

Modtag nyheder fra JVK Jydsk Vindueskompagni A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire