20/08-15
-
Pressemeddelelse
Den energibevidste forbruger lukker solen ude
Sommersolen er fantastisk, men ligeså skønt det kan være at nyde solen på terrassen, ligeså ubehageligt kan det være at sidde indenfor, mens temperaturen i rummet bare stiger og stiger. Heldigvis er der hjælp at hente.
Du har helt sikkert oplevet at sidde indenfor, mens solen står højt på himlen, bager ind af vinduerne og er medvirkende til, at temperaturen i rummet bliver ubehagelig høj. Et aircondition- eller ventilationsanlæg kan være behjælpelig, men det betyder en forhøjelse af energiforbruget.
Godt indeklima, fint lysindfald og lavt energiforbrug
Særligt i nyere huse er det almindeligt med store glaspartier, der lader sollyset slippe ind, men med lyset kommer også varmen fra solens stråler, med mindre man vælger de specielle solafskærmende glas.
- Nye huse er langt tættere end ældre huse, hvilket betyder, at temperaturen lynhurtigt kan blive ubehagelig høj, hvis man har vinduespartier med almindeligt glas, siger direktør for Jydsk Vindueskompagni Arne Andersen og fortsætter
- Nye huse er normalt forsynet med ventilationsanlæg, som kan hjælpe til at holde temperaturen på et behageligt niveau, men det er ikke uden omkostninger for energiforbruget. Det koster nemlig væsentligt mere at køle ned, end det koster at varme op, og derfor er solafskærmende glas et godt alternativ for den energibevidste forbruger.
Tre fordele ved solafskærmende glas
Arne Andersen fra Jydsk Vindueskompagni peger på tre fordele ved vinduer med solafskærmende glas.
· Et lavt energiforbrug
Det koster væsentligt mere at køle ned end at varme op, så solafskærmende glas vil have en positiv effekt på energiforbruget
· Et behageligt indeklima
Solafskærmende glas vil holde en stor del af solenergien ude, hvilket gør det betydeligt nemmere at sikre et behageligt indeklima
· Et godt lysindfald
Selvom en stor del af solenergien holdes ude, vil solafskærmende glas stadig lade store mængder af lys slippe ind af vinduerne
Pressekontakt
Arne Andersen
Direktør
70 10 90 99
Firma
JVK Vinduer A/S
Højagervej 6
6623 Vorbasse,
Danmark
+45 76 50 92 30
http://www.jvk.dk