Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/09-15   -   Pressemeddelelse

Hvad har en smartphone og et sundhedskort med vinduesopmåling at gøre?



Langt de fleste vinduer og døre leveres i dag efter specialmål, men mange forbrugere er i tvivl om, hvor de skal måle til og fra. Den udfordring kan nu løses med en smartphone, et sundhedskort og et nyt program.

Kamera og sundhedskort afløser målebånd og blok

Hvis du skal have skiftet husets vinduer og døre, er du formentlig interesseret i at vide, hvad det koster. Da vinduer og døre typisk fremstilles efter specialmål, kræver det imidlertid, at du foretager en opmåling, og for nogen er det lidt af en udfordring.

- Vores erfaring er, at kunderne ofte er i tvivl om, hvordan de måler korrekt. Derfor har vi fået udviklet et program, der løser udfordringen, siger Arne Andersen, direktør for Jydsk Vindueskompagni og tilføjer

- Med det nye program er vores kunder fri for at fægte rundt med målebånd og blok, men kan i stedet få en pris ved hjælp af ting, som de formentlig alligevel har indenfor rækkevidde; Nemlig en smartphone eller et kamera og et sundhedskort.

Hvordan måler man vinduer med en smartphone og et sundhedskort?

Jydsk Vindueskompagni lancerede den nye løsning i starten af september, og den går i al sin enkelthed ud på, at du som forbruger tager dit sundhedskort og din smartphone eller kamera i hånden. Herefter går du en tur rundt om huset og stopper op ud for de døre og vinduer, du ønsker udskiftet. Du sætter sundhedskortet lodret op mod glasset og tager billeder af de pågældende vinduer og døre. Hvis du bruger en smartphone, kan du uploade billederne med det samme og indsende en tilbudsforespørgsel. Med et traditionelt kamera lægges billederne i stedet over på din computer og uploades derfra, før du indsender tilbudsforespørgslen.

- Programmet udregner automatisk størrelsen på de enkelte elementer ud fra størrelsen på sundhedskortet, og på den måde kan vi sende en pris retur til kunden, forklarer Arne Andersen, der tilføjer, at tiltaget er blevet taget godt imod.

Hvis du har lyst til at afprøve det nye program, kan du finde det på nedenstående link, hvor du også kan se en video, der viser, hvordan programmet virker.

Relevant information

Program til vinduesopmåling
http://jvk.dk/gratis-opmaaling.html


Billeder


Pressekontakt

Arne Andersen
Direktør
  70 10 90 99

Firma

JVK Vinduer A/S
Højagervej 6
6623 Vorbasse, Danmark

  +45 76 50 92 30

http://www.jvk.dk

Modtag nyheder fra JVK Jydsk Vindueskompagni A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire