22/09-09
-
Pressemeddelelse
JYSK: 1 million kroner til Støt Brysterne
Salg af specialdesignede varer samt hovedsponsorat på Kræftens Bekæmpelses BrystGalla indsamlingsshow betyder, at JYSK i år rejser over 1 million kroner til kampen mod brystkræft.
For femte år i træk samarbejder Kræftens Bekæmpelse og JYSK om at samle penge ind til kampen mod brystkræft.
I år øges samarbejdet, da JYSK under overskriften "Red Sengen og Støt Brysterne" maler sit logo lyserødt i TV-kampagner og er hovedsponsor på Kræftens Bekæmpelses indsamlingsshow på TV3 lørdag den 31. oktober.
Dermed støtter JYSK i år kampen mod brystkræft med over 1 million kroner.
Sammen med Kræftens Bekæmpelses lokalafdelinger bakker JYSK op om Lyserød Lørdag den 17. oktober - en dag, hvor frivillige, foreninger og forretninger gennem lyserøde aktiviteter skaber opmærksomhed om brystkræft og samler penge ind.
I år kan du hos JYSK - og kun hos JYSK - købe specialdesignet sengesæt, hvor 50 kroner går til forskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Du kan også købe drikkeglas med Støt Brysternes specielle 2009-design. Ved køb af en pakke med tre glas går 15 kroner til kampen mod brystkræft.
For 25 kroner kan du købe det specielle Støt Brysterne-armbånd, hvor hele beløbet går til Støt Brysterne.
Derudover kører JYSK i september en særlig TV-kampagne på TV3, der rejser penge til Kræftens Bekæmpelse.
1 ud af 9 kvinder bliver ramt af brystkræft. Støt selv kampen mod brystkræft på www.stoetbrysterne.dk.
Yderligere information:
JYSK:
Kommunikationschef Jonas Schrøder, 40905493
Billeder af varer, lyserødt logo osv., kommunikationskoordinator Lea Sleimann, 89397500
Kræftens Bekæmpelse:
Markedschef Birgitte Strand, 35257559
Relevant information
http://www.jysk.dk/