Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-10   -   Pressemeddelelse

Lars Larsen indtager Mallorca

JYSK fortsætter ekspansionen og åbner på et af danskernes mest populære feriemål - den spanske ø Mallorca. JYSK åbner i snit to-tre nye butikker om ugen og skabte sidste år 1.000 nye arbejdspladser.

For halvandet år siden åbnede Lars Larsen sin første JYSK-butik i Spanien, og torsdag når han allerede butik nummer 11 i det spanske, når ferieøen Mallorca får sin første JYSK-butik.

Butikken på Mallorca er 700 kvadratmeter og ligger i Coll d'en Rabassa, Palma - cirka fem minutter fra lufthavnen. Indkøbscentret har mange kunder fra blandt andet Skandinavien, hvor JYSK er kendt i forvejen.

Der er fuld fart på ekspansionen i JYSK i disse år. Sidste år blev Spanien, Italien og Kroatien indtaget, i år åbnede JYSK i Kina og Bosnien-Herzegovina - og næste år får Serbien sine første JYSK-butikker.

Med to-tre nye butiksåbninger om ugen rundt om i verden, når JYSK snart 1.700 butikker. De mange nye butiksåbninger betød, at JYSK sidste år skabte 1.000 nye arbejdspladser. JYSK er i dag i 34 lande.

Lars Larsen åbnede sin første butik i 1979. I dag er JYSK en international koncern med cirka 1.650 butikker i 34 lande og 15.000 medarbejdere. JYSK ønsker at være et godt tilbud for alle og har en ambition om at blive udbredt i hele verden. Koncernen ejes af Lars Larsen, og den årlige omsætning er på cirka 16 milliarder kroner.

Relevant information

http://www.jysk.dk/


Pressekontakt


Firma

JYSK A/S
Sødalsparken 18
8220 Brabrand, Danmark

  40905493

http://www.jysk.dk/

Modtag nyheder fra JYSK A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire