Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-10   -   Pressemeddelelse

Selvbyg stormer frem

Sidste år introducerede JYSK byg-selv-sofaer, hvilket blev en af de største succeser i virksomhedens historie. Nu sender JYSK et byg-selv-garderobeskab på markedet.

Byg-selv-stilen er særdeles populært blandt kunderne. Sidste år lancerede JYSK byg-selv-sofaer, og en kombination af finanskrise, et godt tilbud og folks lyst til at indrette deres hjem med personlig stil har gjort sofaerne til en meget klar succes.
Modulsystemet bag sofaerne hedder Harlem og blev introduceret i Danmark og Sverige. Det udvides nu til flere markeder samtidig med, at JYSK udvider byg-selv-konceptet med garderobeskabet Texas, der med få og enkle moduler giver uanede muligheder for opbevaring.

JYSK oplyser ikke konkrete salgstal, men kædens møbelindkøber Jakob Markdal siger, at antallet af solgte sofa-moduler er gået rigtig godt siden lanceringen.
"Vi har helt klart ramt et hul i markedet. Mens andre modulsystemer består af helt op til 17 forskellige moduler, har vores kun fire forskellige dele. Det betyder, vi kan holde prisen langt nede og samtidig give maksimal fleksibilitet, når man skal bygge sin egen personlige sofa," siger Jakob Markdal.

Disse erfaringer får også forventningerne til garderobeskabet helt i vejret hos møbelindkøberen:
"Vi er sikre på, at prisbillige byg-selv-systemer, hvor kunderne både kan bruge deres kreative evner og få møbler, der passer deres behov, er blandt de løsninger, vi kan gøre til en succes i mange lande - trods al snak om forbrugernes generelle tilbageholdenhed," siger Jakob Markdal og fortæller, at det hele er funktionelt og nemt at samle, så alle kan være med.

Byg-selv-garderobeskab:
Texas modulsystem
Fem moduler; et grundmodul udbygges med tilbygningsmodul, døre, skuffer, hylder og trådkurv.
Fås i hvid.

Byg-selv-sofa:
Harlem modulsystem
Kan bygges til alt fra lænestol til chaiselong eller stor hjørnesofa.
Slidstærkt gråt betræk.
Fire moduler: Armlæn, puf, sæde/ryg og hjørnemodul.
Priser pr. modul fra 799 til 1299.

Relevant information

http://www.jysk.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

JYSK A/S
Sødalsparken 18
8220 Brabrand, Danmark

  40905493

http://www.jysk.dk/

Modtag nyheder fra JYSK A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire