Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/03-13   -   Pressemeddelelse

Michael learns to rock optræder i Myanmar som første internationale band i 60 år

MICHAEL LEARNS TO ROCK sætter endnu en knappenål på verdenskortet, når det berejste band d. 31. marts giver koncert i Yangon, Myanmar.
Med denne koncert åbner Myanmar døren op for den vestlige musik, når MLTR som det første internationale band i over 60 år giver koncert i det tidligere så lukkede asiatiske land.

Koncerten finder sted i People's Park i Yangon (tidligere Rangoon) foran 15.000 publikummer - en skarp kontrast til det beskedne akustiske setup, som MLTR i øjeblikket med stor publikumssucces og anmelderroser turnerer med under mere hjemlige himmelstrøg.

Koncerten i Myanmar kom i stand, da bandet blev kontaktet af INSPIRED EVENTS i Malaysia og spurgt, om de ville tage den lange tur til Yangon og spille deres mange store hits foran det burmesiske publikum. Bandet var straks fyr og flamme, da intet vestligt rockband har spillet i landet i over 60 år.

"Som det første internationale band i 60 år, der giver koncert i Myanmar har vi et ydmygt håb om, at vores musik og vores optræden kan være med til at give Myanmars befolkning en god oplevelse, og at vi samtidig kan være med til at styrke udviklingen i Myanmars placering på det musikalske verdenskort. På de sociale medier kan vi se, at Myanmars musikscene bobler af kreative musiske talenter, som vi håber, vi med vores optræden kan være en inspirationskilde for. "

Når Jascha Richter, Mikkel Lentz og Kåre Wanscher hopper på flyet mod Myanmar er det med helt nye sange i kufferten. Deres 8. studiealbum "Scandinavia", som udkom september 2012, er blevet taget godt imod - både herhjemme og i Østen - og singlerne "Renovate My Life" og "Any Way You Want It" er allerede på vej til at blive lige så store hits, som f.eks. "The Actor", "I Still Carry On", "Paint My Love" og alle de andre elskede sange i MLTRs omfangsrige bagkatalog.

Med koncerten i Myanmar kan MLTR samtidig fejre, at det i år er 25 år siden, fire unge fyre fra Århus fandt sammen og dannede Michael Learns To Rock. Ingen af dem havde dengang fantasi til at forestille sig den virkelighed, som bandet har oplevet over det seneste kvarte århundrede:

Over 10 millioner solgte albums og turnéer over det meste af verden i store koncertsale, på stadions, på krydstogtskibe, på festivaler, i kasino-byer, ved OL-arrangementer og til Formel-1 grand prix i Shanghai. Og nu er Michael Learns To Rock klar til at udvide deres i forvejen gigantiske fanskare i Østen, når de d. 31. marts indtager Myanmar.

Relevant information

http://mltr.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Kaika Music
Egsagervej 14
8230 Åbyhøj, Danmark

  +45 70 23 12 33

http://www.kaika.dk

Modtag nyheder fra Kaika Music på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire