04/03-15
-
Pressemeddelelse
Asien elsker stadig Michael Learns To Rock
Danske Michael Learns To Rock har i mere end 20 år været et af de mest populære og bedst sælgende internationale musiknavne i Asien. Og det er de stadig!
Michael Learns To Rock er netop kommet hjem fra en længere promotion- og koncertturné i Indonesien og Papua New Guinea, hvor de spillede 9 udsolgte koncerter og blandt andet optrådte i et indonesisk TV talent-show, som blev set af 40 millioner indonesere.
Opsamlingsalbummet "25" (indeholdende 2 nye sange) som blev udsendt i efteråret 2014 indtog straks ved udgivelsen hitlisternes førsteplads i en række lande, heriblandt Indonesien, Taiwan, Singapore, Cambodia og Sri Lanka og opnåede top-10 placeringer i Malaysia, Philippines, Thailand, Singapore og Hong Kong.
Den første single fra albummet "Silent Times" har ligget nr. 1 på en lang række airplay charts og salgshitlister som iTunes mm. i lande som Singapore, Hong Kong, Taiwan, Korea, Indonesien mm. og videoen til sangen har ligeledes ligget nr. 1 i flere uger på Asiens største musikvideokanal Channel V.
Single nr. 2 fra albummet hedder "Call on Love" og ligger i øjeblikket top 3 på Channel V og top-10 på en lang række asiatiske hitlister.
Følg med på www.mltr.dk og www.facebook.com/michaellearnstorock.
Pressekontakt
Kai Koitzsch
Booking og management
70231233