Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/03-11   -   Pressemeddelelse

Nu skal fritidshuset være topisoleret

Kalmar Huse tilbyder som noget helt nyt Danmarks bedst isolerede fritidshuse, der er isoleret næsten som helårshuse.

Et stigende antal danskere vælger at flytte i fritidshuset hele året, når de går på pension eller på efterløn. Det har fået en af Danmarks førende entreprenører inden for fritidshuse i træ, Kalmar Huse, til at skrotte sit gamle produktkatalog og fra 2011 kun bygge fritidshuse i en isoleringsklasse næsten som helårshuse. Marketingchef Jan Willendrup fra Kalmar Huse siger:

"Når man siger helårsbeboelse i fritidshus, siger mange: Det må man da ikke! Men det må mange mennesker faktisk godt, og flere og flere bliver opmærksomme på dette. Det kræver blot, at man har ejet huset 8 år, inden man vil bruge det til formålet, og er gået på pension, efterløn eller førtidspension."

Helårsbeboelse kræver et moderne hus

Derfor har Kalmar Huse optimeret sine konstruktioner, så det nu er standard i nybyggede Kalmar Huse, at isoleringsniveauet stort set er som for almindelige helårshuse. Jan Willendrup siger:

"Det kræver et moderne fritidshus, hvis det skal bruges til helårsbeboelse. Det er især vigtigt, at det er godt isoleret, for ellers er det alt for dyrt at opvarme og for koldt at bo i om vinteren. Det er grunden til, at vi nu satser på at tilbyde nogle af de bedst isolerede fritidshuse på markedet."

Øget interesse

Satsningen på kvalitetsfritidshuse med god Rockwool isolering begynder da også at give pote for Kalmar Huse. Jan Willendrup siger:

"Muligheden for at bo dejligt og billigt i pensionsalderen gør en investering i et nybygget fritidshus til en god forretning. Vi mærker klart, at flere har fået øje på muligheden for at bruge fritidshuset til helårsbeboelse, når de skal pensioneres, og at det kræver et nyt hus med god isolering og moderne standard på alle områder."

Flere muligheder

Det er nu i det spæde forår, at danskerne begynder at tage hul på fritidshusbyggeriet, så det kan stå klar til sommerferien.

Kalmar Huse giver mulighed for at få et nøglefærdigt projekt med både hus og grund og bygger også over hele Danmark, hvis du selv har fundet en grund.

Det er endda muligt at få et nybygget fritidshus omgående, hvis du gerne vil rykke i fritidshus allerede til påske, idet Kalmar Huse i øjeblikket også har flere udstillingshuse til salg.

Helårsbeboelse efter fem år?

Det er ikke nødvendigt at have ejet huset i hele otte år, før man som pensionist, efterlønner eller blot ældre kan bruge det til helårsbeboelse. Selv hvis man kun har ejet huset i fem år, kan det være muligt at få lov, idet kommunen kan vælge at give dispensation.

I dag bruges omtrent 17.000 fritidshuse i Danmark til helårsbeboelse.

Relevant information

http://www.kalmar-huse.dk


Pressekontakt


Firma

Kalmar-huse
Hellesvej 37
6740 Bramming, Danmark

  23 21 57 00

http://www.kalmar-huse.dk

Modtag nyheder fra Kalmar-huse på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire