Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/08-10   -   Pressemeddelelse

Dronningen besøger Havnsø og Nekselø

Naturen er i fokus, når Hendes Majestæt Dronningen kommer på besøg i Havnsø og på Nekselø onsdag 15. september 2010.

I Havnsø vil Dronningen besøge den kendte virksomhed K-Salat, hvorefter turen går til Vesterlyng og Nekselø, hvor Dronningen har lagt vægt på at opleve den storslåede natur.

- Vi glæder os meget til Dronningens besøg og ser frem til at vise noget af den unikke natur frem, vi har så meget af i Kalundborg Kommune. Nekselø og Vesterlyng er to naturperler, og samtidig kan vi præsentere noget af vores lokale erhvervsliv frem for Dronningen, siger borgmester Martin Damm.

Ankommer med chalup
Dronningen ankommer med kongeskibet Dannebrog ud for Havnsø og bliver sejlet i chalup til Havnsø Havn, hvor hun forventes klokken 9.30. Borgmester Martin Damm vil her deltage i velkomsten, og der vil være underholdning med musik af harmonikaspiller Pernille Olsen.

Virksomhedsbesøget på K-Salat bliver ikke åbent for offentligheden. Naturformidler/biolog Peter Jannerup guider Dronningen rundt på Vesterlyng i bus, inden turen afsluttes på Nekselø.

På grund af Dronningens besøg kan der evt. ske ændringer i overfartsplanen for færgen til Nekselø denne dag -nærmere informationer følger senere

Relevant information

http://www.kalundborg.dk


Pressekontakt


Firma

Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg, Danmark

  24 83 57 62

http://www.kalundborg.dk

Modtag nyheder fra Kalundborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater