Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/05-11   -   Pressemeddelelse

Alle har pligt til at bekæmpe Kæmpe-Bjørnekloen

469 steder i Kalundborg Kommune er der p.t. konstateret bjørneklo. De skal væk nu. Kalundborg Kommune går sammen med borgerne til kamp mod den uønskede bjørneklo.

En ny indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørnekloen er vedtaget af Kalundborg Kommunalbestyrelse - indsatsplanen er trådt i kraft.

Det betyder, at alle grundejere, herunder Kalundborg Kommune, har en pligt til at bekæmpe bjørnekloen på deres ejendom. Du kan finde indsatsplanen på kommunens hjemmeside.
Bekæmpelsen skal ske i flere omgange i plantens vækstsæson.

Borgere har bidraget med registreringer
- Vi har fået en del indberetninger om bjørneklo fra borgere, men de 469 steder dækker også over registreringer fra det tidligere amt, fra en vandløbsgennemgang fra 2008 foretaget af Ferskvandsøkologisk Laboratorium, og fra kommunens egne registreringer, fortæller Thomas Malthesen Hiorth.

Af de 469 kendte steder er de 53 kommunalt ejede.
- Vi har en del indberetninger, men det er vigtigt at understrege at alle har pligt til at bekæmpe Kæmpe-Bjørnekloen - ikke kun dem som vi har registreret, siger Thomas Malthesen Hiorth.

På kommunens hjemmeside kan man se hvor bjørnekloen er registreret; http://www.kalundborg.dk/Borgerservice/Kort_og_tilhørende_informationer.aspx

- Kommunen modtager meget gerne oplysninger om nye forekomster, der ikke er registreret, samt om evt. forældede registreringer, hvor der ikke er set bjørneklo i de senere år, siger biolog Michael Torp, Vej & Park. Oplysninger kan gives direkte via kommunens hjemmeside.

Kommunen er også forpligtet
Kommunen er ligeså forpligtet af denne indsatsplan som private lodsejere, så Vej & Park har allerede allieret sig med et konsulentfirma som skal bistå, vejlede og hjælpe med bekæmpelsen.

- Vi afholder et kursus i effektiv og miljøvenlig bekæmpelse af Bjørneklo for Vej og Parks indsatshold. En håndfuld problemområder er udpeget som konsulenten sørger for at få under kontrol, inden kommunen selv kan gøre arbejdet færdigt, fortæller Michael Torp.

Pressen kan få yderligere oplysninger hos:
Vedrørende indsatsplanen:
Landskabsforvalter Thomas Malthesen Hiorth, Plan, Byg & Miljø. Direkte telefon 59 53 52 31 eller e-mail thomas.hiorth(at)kalundborg.dk

Vedrørende kommunens bekæmpelse på egne arealer:
Biolog Michael Torp, Vej & Park. Direkte telefon 59 53 52 66 eller e-mail michael.torp(at)kalundborg.dk

Relevant information

http://www.kalundborg.dk


Pressekontakt


Firma

Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg, Danmark

  24 83 57 62

http://www.kalundborg.dk

Modtag nyheder fra Kalundborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire