Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/05-11   -   Pressemeddelelse

26 ture i Kalundborg Kommune på årets Vandrefestival Sjælland 2011

Vandrefestivalen finder i 2011 sted fra fredag 19. august til søndag 11. september. Kalundborg Kommune er med for 3. gang - denne gang med 26 ture.

- Takket være en lang række frivillige, foreninger og offentlige institutioner er det lykkedes at få endnu flere ture på programmet end sidste år, nemlig 26 ture, fortæller Jytte Larsen, sundhedsstaben.

Kalundborg Kommune var i 2010 den kommune, som samlet havde flest deltagere, nemlig 420 personer.

- Det skulle gerne blive til endnu flere i år, så den kommunale koordinationsgruppe håber, at mange allerede nu vil sætte x i kalenderen og komme med ud og få motion, frisk luft og oplevelser sammen med andre. Det skulle være muligt for de fleste, at finde en eller flere ture som passer til dem, siger Jytte Larsen.

Turene er gratis
Turene er mellem tre og 20 km lange, nogle går i jævnt terræn, mens andre går gennem bakker og over stejle skrænter.
Der er ture hverdage og weekender og på forskellige tider af dagen, varigheden af turene er fra en til syv timer.

Det er gratis at deltage i turene.

En enkelt tur har begrænsning på deltagerantallet, så der er tilmelding, ellers kan man blot møde op.

Detaljerede beskrivelser af turene kan ses på www.vandrefestival.dk. Fra ca. 15. juni kan man også læse om turene i Vandrefetivalavisen, som vil ligge i Borgerservice, på biblioteker, turistbureauet og en række andre steder.

Temaet for Vandrefestival 2011 er sundhed og turisme. Målet er dels at vise de mange forskellige muligheder, der er for at komme ud og vandre i Kalundborg Kommune, samt at vise de mange seværdigheder og naturoplevelser, der findes i kommunen.

Pressen kan få yderligere oplysninger hos: Sundhedskonsulent Jytte Larsen, Direkte telefon 59 53 42 85 eller e-mail jytte.larsen(at)kalundborg.dk

Relevant information

http://www.kalundborg.dk


Pressekontakt


Firma

Kalundborg Kommune
Holbækvej 141B
4400 Kalundborg, Danmark

  59534400

http://www.kalundborg.dk

Modtag nyheder fra Kalundborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire