Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/05-11   -   Pressemeddelelse

EUs Miljøkommissær vil have Industriel Symbiose som standard i 2020

Den industrielle symbiose var et stort trækplaster, da Kalundborg Kommune og symbiosen var til stede på Green Week. Kalundborg EU-kontor sikrede sig besøg af både EU's klimakommissær Connie Hedegaard, og miljøkommissær Potocnic.

Ud over den store stand på, blev leder af Kalundborg EU-kontor Martin Andersen, inviteret af Kommissionens miljødirektorat til at tale, som en del af hovedprogrammet.

- Jeg præsenterede den Industrielle Symbiose Kalundborg. Herudover var Kalundborg inviteret med til sidesessionen med EU's ene af i alt syv Flagskibe. Flagskibe som EU's stats - og regeringschefer har tilsluttet sig, og som skal sætte dagsordenen for vækst mod 2020. Vi havde Kommissionens Generalsekretariat, som har forfattet initiativet, som taler, samt Novozymes og MEP Dan Jørgensen som talere, siger Martin Andersen.

EU Kommissionen barsler med en række nye køreplaner og lovgivningstiltag, der har rod i dette Flagskibsinitiativ for Ressource Effektivitet.

- Vi er blevet opfordret af Kommissionen til at bidrage til bl.a. denne køreplan for flagskibsinitiativet. I afslutningstalen for Green Week var Miljøkommissæren meget klar i mælet og udtalte med direkte reference til Kalundborg som forbillede: "industrial symbiosis is to become standard procedure in the EU by 2020", da dette er en god forretningsmodel, fortæller Martin Andersen.

- Det var en ære at blive udvalgt til at være blandt de 50 udstillere ud af et ansøgerfelt på mange hundrede ansøgere. Kalundborg Symbiosen var udstiller udelukkende blandt de største interesseorganisationer så som Copa (sammenslutning af EUs landbrugsorganisationer), nabostanden var CEFIC repræsenterende 83% af EUs kemiske industri, FN, Unilever, EU-Kommissionen m.fl., siger Martin Andersen.

Askeskyen stoppede taler i Billund
DONGs Innovationsdirektør Charles Nielsen skulle ligeledes have talt på sessionen, men blev ramt af askeskyen og måtte blive i Billund, da der ikke kom noget fly fra Düsseldorf.

Med på standen i Bruxelles var også medlem af Kalundborg Kommunalbestyrelsen Svend Erik Autzen.

- Han bidrog bl.a. til at tiltrække spændende personer til vores stand og hilse på interesserede og dermed vise et godt politisk ansigt for Kalundborg frem, siger Martin Andersen.

Snaps til miljøkommissær Potocnic
Kalundborgs stand var primært bemandet af Symbiose-sekretariatet ved Direktør Niels Larsen og Symbiose Center Sjælland ved projektleder Bernd Jespersen samt Martin Andersen.

- Standen viser en model af en række af vore industriers ressourcedeling, der sparer miljøet for et kæmpe ressourceoptag og drivhusgasudledning - samtidig med at det er god forretning. Symbiose standen er blevet tildelt en af de bedste lokationer og er en af de stande, der har fået flest besøgende. Dette naturligvis forstærket af, at vi også viser hvordan DONGs Inbicon omdanner halm til bioethanol til tanken, og så uddeler vi et lille glas snaps til de besøgende herunder Kommissær Potocnic. Snapsen illustrerer ligeledes, at vi udnytter rest-ressourcen til et nyt produkt frem for at brænde grundressourcen af, siger Martin Andersen.

Græsk tv og stor mediebevågenhed fra Østeuropa
Både nationalt græsk tv og flere medier fra Østeuropa havde fokus på Kalundborg og Den industrielle Symbiose

- Vi oplever en særlig stor interesse for at lære mere om denne første store vækstmodel som Den Industrielle Symbiose Kalundborg udgør til gavn for industri, vækst og jobskabelse og endelig klimaet ikke at forglemme, siger Martin Andersen.

Relevant information

http://www.kalundborg.dk


Pressekontakt


Firma

Kalundborg Kommune
Holbækvej 141B
4400 Kalundborg, Danmark

  59534400

http://www.kalundborg.dk

Modtag nyheder fra Kalundborg Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire