06/10-11
-
Pressemeddelelse
Kalundborg Museum i efterårsferien
Efterårs(u)hygge - tro og overtro den gang og nu
I uge 42 mandag-fredag kl. 11-15 er der aktiviteter for børn og deres forældre eller bedsteforældre på museet.
Hele ugen er der "skeletjagt" i museets udstillinger. Få et skattekort i museets butik og deltag i konkurrencen om at blive årets "Skeletjæger 2011"
I foredragssalen vil der hver dag være nye aktiviteter, man kan deltage i, og "madam blå" er sat over, så forældre og bedsteforældre vil kunne få sig en kop kaffe.
Mandag
Mars fra Rom og Tyr fra Tissø
Hvad troede man på før kristendommen? Gamle romerske og nordiske guder lever endnu i dag i vores sprog og hverdag, f.eks. er både tirsdag og Tissø opkaldt efter krigsguden Tyr. Find ud af hvordan romerske og nordiske guder er i familie med hinanden, hør om hvordan de blev tilbedt og spil et gudespil med Livia eller Freja.
Tirsdag og Torsdag (i samarbejde med kateket Helle Janke, Vor Frue Kirke)
Engle og djævle
Tror du på engle? På museet klipper vi engle - både nutidige og historiske og derefter går vi en tur i kirken og sætter dem på Jakobsstigen, tænder lys, tæller engle og djævle på altertavlen og får en fortælling om guds engle.
Onsdag (i samarbejde med Anders Hjorth-Jørgensen, Tegneseriemuseet)
Spøgelseshistorier
Tror du på spøgelser? Tegneseriemuseet har bygget en læsehule hvor man kan læse uhyggelige tegneserier, fortælle spøgelseshistorier eller man kan gå med på opdagelse i museets uhyggelige kroge!!! Tør du også være med???
Fredag
Mælkeværksted og hekse
Pas på heksen ikke tager din kærnelykke. I gamle dage var der meget overtro forbundet med mælkeforarbejdning. Heksen kunne tage mælkelykken, så køerne ikke gav ret meget mælk. I mælkeværkstedet viser vi, hvordan man laver tykmælk, du kan selv kærne smør eller lave kærnemælksost.
Relevant information
http://www.kalmus.dk/