Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/08-09   -   Pressemeddelelse

Kamstrup sælger sin telekommunikations-forretning til Zitcom

For fortsat at kunne tilbyde sine kunder en konkurrencedygtig teletjeneste til fjernaflæsning af forbrugsmålere har målerproducenten Kamstrup A/S, beliggende i Stilling ved Skanderborg, valgt at overdrage datterselskabet Billingcom Aps. til den danskejede gazellevirksomhed ZitCom A/S. Med salget af Billingcom frasælges håndteringen af den GSM/GPRS telekommunikation, som anvendes i energimålere, der fjernaflæses.

"Med salget af telekommunikations-forretningen vælger vi at fokusere på vores kernekompetencer inden for måleservice, udtaler administrerende direktør hos Kamstrup, Per Asmussen. Kamstrups fokus er at udvikle, producere og levere måleløsninger af højeste kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Telekommunikation kræver andre spidskompetencer og derfor har vi valgt at indgå samarbejde med ZitCom, som er specialiseret på dette område".

ZitCom A/S er en dansk koncern med base i Skanderborg. ZitCom ejer flere virksomheder indenfor IT, webhosting og telefoni - herunder bl.a. teleselskabet UnoTel, som er serviceprovider hos TDC - og er flere gange blevet udnævnt til gazellevirksomhed.

Salget får ikke konsekvenser for Kamstrups kunder på telekommunikation, da det er aftalt, at alle aftaler om telekommunikation kan fortsætte på uændrede vilkår i ZitCom-regi. De to virksomheder vil fremover indgå et tæt strategisk samarbejde med en målsætning om at tilbyde konkurrencedygtige løsninger til fjernaflæsning af målere.

Salget gennemføres med virkning per 1. september i år og medfører ingen personaleændringer hos Kamstrup.

For kommentarer/uddybning kontakt venligst Lars Kromand, ZitCom A/S tlf.: +45 70 23 55 66
eller Per Asmussen, Kamstrup A/S tlf.: + 45 89 93 1000

ZitCom er en danskejet koncern med hovedsæde i Skanderborg. Koncernen driver en række brands inden for tele og it, herunder teleselskabet Unotel og konceptet Companymobile, der giver virksomheder mulighed for at åbne virksomhed i eget navn. ZitCom blev grundlagt i 2000 og beskæftiger i dag ca. 85 medarbejdere.

Kamstrup er blandt verdens førende producenter af måleløsninger til energimåling inden for elektricitet, varme, køling, vand og gas. Kamstrup har en stærk international position med 700 ansatte på verdensplan og repræsentation i mere end 60 lande. Kamstrup har hovedsæde og produktion i Stilling ved Skanderborg.

Relevant information

http://www.kamstrup.dk


Pressekontakt


Firma

Kamstrup A/S
Industrivej 28, Stilling
8660 Skanderborg, Danmark

  89 93 10 00

http://www.kamstrup.dk

Modtag nyheder fra Kamstrup A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire