30/06-14
-
Pressemeddelelse
KASTRUP A/S når et resultat på 20 millioner kroner før skat
Virksomheden har med sit seneste årsregnskab bevist, at de har haft de helt rigtige fokusområder i det seneste regnskabsår, som viser et stærkt overskud på små 20 millioner kroner før skat.
De Midt- og Vestjyske vinduesfabrikker under navnet KASTRUP A/S lægger krisen bag sig og fortsætter med at levere stærke resultater. De gode tal er realiseret på trods af, at aktiviteten i branchen endnu ikke er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, og direktøren peger da også på forhold som hurtig tilpasning til markedet, produktudvikling og tæt kontakt til håndværksmestrene, som primære årsager til succesen i det forgangne år.
Den gode og tætte kontakt til vores kernekunder, nemlig håndværkmestrene, er stadig vores primære forretningsområde. Samtidig positionerer vi os som en professionel, pålidelig og dygtig samarbejdspartner på projektområdet, hvor vi arbejder meget løsningsorienteret i forhold til blandt andet udvikling af nye produkter, fortæller Lasse Kastrup, Direktør Kastrup A/S.
Årets resultat er blot ét af en lang ubrudt række af gode resultater og det viser, at vores strategi med, at investere og skabe vækst på nye områder virker, selv i en periode, hvor byggebranchen generelt ikke er på sit højeste. Klima- og energiløsninger skal være hoveddrivkraften til, at styrke og udvikle denne position de kommende år, fortsætter Lasse Kastrup.
Klima- og Energirigtige løsningerVirksomheden har blandt andet udviklet en ny og moderne udgave af Russervinduet, der både er energirigtig og samtidig dæmper lyden indendørs markant, selv med åbne vinduer. Et andet forretningsområde med fremgang er virksomhedens nye skydedør, der udmærker sig ved, at have lukkepunkter på alle fire hjørner, med en ubrudt tætning hele vejen rundt. Det giver gode u-værdier og en fantastisk isoleringsevne. I 2015 forventer KASTRUP A/S sig meget af en helt ny vinduestype, hvor grundprincippet er mere glas og mindre ramme, og samtidig er u-værdien endnu bedre.
Nye folk på fabrikken i Skive og HolstebroLige nu har både Plast fabrikken i Holstebro og Træ-Alu fabrikken i Skive ekstraordinært travlt, og virksomheden er på udkig efter ekstra hænder til produktionen hos begge ovennævnte afdelinger. Travlheden skyldes især mange ordrer på KASTRUPs førende energimæssige løsninger på markedet.
- Med andre ord kan vi konstatere, at vi har haft de helt rigtige fokusområder, og vi fortsætter naturligvis med fornyet energi på både udvikling af nye produkter og optimering af produktionen, slutter Lasse Kastrup.
Om Kastrup A/SKASTRUP A/S er en dansk familiejet virksomhed, der producerer moderne og energirigtige vinduer og døre på tre vestjyske vinduesfabrikker i henholdsvis Skive, Holstebro og Vildbjerg.
Pressekontakt
Lasse Kastrup
Direktør
+45 30 78 22 01