21/07-14
-
Pressemeddelelse
KASTRUP A/S lander sin hidtil største projektordre på ca. 30 millioner kroner
KASTRUP A/S skal med den største ordre til dato, levere facadepartier, til det storstilede projekt på Aarhus Havn, lejlighedskomplekset Havneholmen.
Med underskift på virksomhedens hidtil største ordre, kan de midt- og vestjyske vinduesfabrikker under navnet KASTRUP A/S nu glæde sig over en solid start på sommeren. Virksomheden skal sende omkring 2.200 vinduer fra fabrikken i Skive til byggepladsen på Aarhus havn. Ordren er et vigtigt led i virksomhedens fortsatte og fremtidige muligheder på projektmarkedet for vinduer og døre. Det vurderer Lasse Kastrup, direktør hos KASTRUP A/S.
Entreprenørfirmaet NCC skal opføre det store lejlighedskompleks på havnen i Aarhus. Bygherre er Top Danmark og Pensam. Boligkomplekset Havneholmen skal opføres på et af Aarhus' mest attraktive byggefelter på havnen, lige ved siden af Isbjerget. Projektet består af ca. 400 lejeboliger, hvoraf der er planlagt 244 almindelige to- til femværelses lejligheder og 140 boliger målrettet seniorer.
Havneholmen er tegnet af arkitektfirmaet C. F. Møller med base i Aarhus.
-Vi har lagt stor vægt på stedets særegne kvaliteter og samspillet mellem lejlighederne og den attraktive udsigt. De mange gennemlyste lejligheder danner afsæt for en transparent struktur fastholdt og accentueret af lyse forskudte betonrammer, som skaber referencemæssig samhørighed med havnes karakteristiske rammekraner, forklarer Klavs Hyttel, Partner C.F. Møller.
Projektet er påbegyndt og fra november 2014 og cirka 2 år frem, skal KASTRUP A/S levere vinduespartier til Havneholmen i Aarhus.
Fokus på bæredygtighed
I store dele af projekt-Havneholmen er bæredygtighed en vigtig faktor, og bæredygtige løsninger er indarbejdet i mange dele af lejlighedsprojektet. Fokus har især været et sundt indeklima, med et meget stort dagslysindfald. KASTRUP A/S skal til dette projekt levere særligt store vinduespartier på op til 4,5 meter x 3,1 meter for, at imødekomme kravene til lys og indeklima. De store vindueselementer skal endvidere fungere som gavlelementer ud mod både havn og by, hvor den storslåede udsigt kommer til sin ret.
- Alle vore vinduer har generelt en meget lav u-værdi, og det har selvfølgelig også været en vigtig faktor for, at NCC valgte netop vores vinduer. Ikke mindst for at imødekommende projektets skarpe krav til både bæredygtighed og indeklima. Vinduerne til projektet har en u-værdi på kun 0,65 og er markedets absolut laveste u-værdi for vinduer af denne type, fortæller projektchef Carsten Brunsgaard.
Et godt samarbejde og kvalitetsprodukter gjorde udslaget
KASTRUPs Træ-Alu afdeling i Skive har tidligere leveret vinduer til et af Top Danmarks byggeprojekter, nemlig Margretheholmen, og erfaringerne herfra danner blandt andet grundlag for leverancen af vinduerne til Havneholmen.
Projektets terrassedøre er udviklet i et tværfagligt samarbejde mellem KASTRUP A/S og NCC. Terrassedøren er udviklet med et bundelement, der mest af alt minder om et indadgående topstyret vindue, og udenfor sidder et glasværn. Tilsammen danner glasværnet og det topstyrede vindue en lyd-lem, der dæmper lyden i rummet betydeligt.
- Jeg føler, at vi har haft et rigtig godt samarbejde med NCC igennem hele forløbet. Der har været en utrolig god dialog trods den hårde konkurrence. Og så er det jo altid en fornøjelse, når ens samarbejdspartnere ikke kun har fokus på pris, men også de bedste løsninger, slutter Lasse Kastrup.
Om Kastrup A/S
KASTRUP A/S er en dansk familiejet virksomhed, der producerer moderne og energirigtige vinduer og døre på tre vestjyske vinduesfabrikker i henholdsvis Skive, Holstebro og Vildbjerg.
Om C.F. Møller Danmark A/S
C.F. Møller er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Deres arbejde omfatter en bred vifte af ekspertise, der dækker alle arkitektydelser, landskabsarkitektur, design, sundhedsplanlægning og managementydelser inden for brugerinddragelse, forandringsledelse, space planning, logistik, bygherrerådgivning og organisationsudvikling.
Om NCC Construction Danmark
NCC Construction Danmark A/S beskæftiger sig med byggeri, anlæg og projektudvikling for jordbesiddere. NCC er en af de førende bygge- og ejendomsudviklingsvirksomheder i Nordeuropa med en omsætning på 48 milliarder DKK og omkring 18.500 medarbejdere. NCC's vision er at forny branchen og tilbyde ekstraordinære bæredygtige løsninger.
Om Havneholmen
Havneholmen er et nyt lejlighedskompleks, der skal opføres på Aarhus Havn, ved siden af Isbjerget. Projektet består af ca. 400 lejeboliger svarende til 38.000 etagekvadratmeter. Der er planlagt 244 almindelige to- til femværelses lejligheder og 140 boliger målrettet seniorer.
Pressekontakt
Lasse Kastrup
Direktør
+45 30 78 22 01