12/05-11   -   Pressemeddelelse

Kan rottespærrer løse rotteproblemet?

Sammen med Københavns Kommune og Århus Universitet har Københavns Energi gennemført Europas første praktiske forsøg med rottespærrer. Forsøgene viser, at rottespærrer er et godt hjælpemiddel til at holde rotterne væk fra boligen, men at tætte kloakrør fortsat er det vigtigste element i forebyggelsen af rotter i kloakken. Rottespærrer kan således ikke stå alene.

Rottespærreprojektet blev iværksat i 2008 for at undersøge, hvor godt rottespærrer virker under københavnske kloakforhold. Projektets resultater præsenteres i dag på konferencen "Rottespærreprojektet i København", som afholdes hos Teknologisk Institut i Taastrup.
Projektleder Margit Lund Christensen fra Københavns Energi siger om projektet:
"Vi opsatte forskellige typer rottespærrer forskellige steder i København. Det gjorde vi for at finde ud af, om de kan holde rotterne væk fra folks boliger og måske reducere bestanden mere varigt. Vi ville også undersøge, om de giver problemer i kloaksystemet som for eksempel tilstopninger."

Resultaterne viser, at:

· Alle typer rottespærrer er næsten tætte mod rotter - men ikke fuldstændigt, da forsøgene viser, at enkelte rotter passerer spærrerne, f.eks. hvis deres funktion hindres af toiletpapir eller lignende.

· Rottespærrer kan ikke selvstændigt reducere rottebestanden og fjerne rotter fra kloakken.

· Det vigtigste er at kloakrørene er tætte. Tætte kloakker reducerer rotternes mulighed for at bygge rede i jorden ved hullerne, og samtidig holdes rotterne inde i kloaksystemet og slipper ikke ud til borgerne.

· De afprøvede typer spærrer er nogenlunde lige effektive. Men plads- og faldforholdene i kloakken er afgørende for hvilke typer, der er bedst egnet det pågældende sted.

· Rottespærrer kan øge risikoen for oversvømmelser ved voldsomme skybrud, fordi spærren udgør en forhindring for vandets frie løb i kloakrørene.

· Rottespærrer giver øget risiko for tilstopninger i kloakrørene.

"Der kan nemlig samle sig skidt ved spærren. Derfor skal man som grundejer være opmærksom på, at den private stikledning hyppigere får behov for at blive renset," oplyser Margit Lund Christensen.

Resultaterne vil nu indgå i den kommende rottestrategi for København, som ventes udarbejdet af Københavns Kommune i løbet af 2011.

"Men Københavns Energi arbejder selvfølgelig kontinuerligt på at komme rotterne til livs. Først og fremmest ved at holde de københavnske kloakker tætte og i god stand," siger sektionsleder Sonia Sørensen fra Københavns Energi og understreger, at det dog er den enkelte grundejers ansvar at vedligeholde de små stik fra skelgrænsen og ind mod bygningerne.

"Hvis stikket er i orden, kan grundejeren vælge at lade en autoriseret kloakmester montere en rottespærre i sit tilløb til skelbrønden - som en ekstra sikkerhed mod indtrængning af rotter," foreslår Margit Lund Christensen.

Københavns Energi tjekker systematisk det offentlige kloaknet i København og bruger i størrelsesordnen 50 millioner kroner om året på at vedligeholde det. Det offentligt ejede kloaknet, som består af ca. 1.100 km hovedledning og 260 km stikledninger, er derfor i en god og tæt tilstand. Københavns Kommune finder dog årligt ca. 50 utætheder forårsaget af kloakrotter på det offentligt ejede kloaknet. Rottehullerne repareres så snart Københavns Energi får viden om dem.

Fakta om rottespærreprojektet:
Fakta - forsøget:

· Ca. 150 spærrer og fælder indgik i undersøgelsen.

· De testede spærrer var placeret ved stik på skoler, restauranter og etageejendomme i København samt villaområder i Lyngby og Høje-Taastrup.

· Der er udført fem forskellige forsøg med forskellige typer af spærrer.

· Spærrerne blev sat op i 2009, og forsøget opsamler derfor erfaringer gennem ca. 1 år.

Fakta- spærrene:

Der indgik i alt fire forskellige typer spærrer og èn type dræbende fælde.

Nemlig:
· typer flytbare spærrer der kan placeres i et eksisterende kloaksystem. Spærrerne skubbes ind i tilløbet til brønden, og spærrens 2 klapper forhindrer rotten i at passere fra systemet i vejen og op i det private system.

· type spærre med vandlås og højdetab, som udgør selve skelbrønden, og som derfor bedst indbygges helt fra starten af byggemodningsprocessen.

· type dræbende fælder, som dræber rotter der forsøger at passere ved at sænke en række spyd mod rotten, så den dræbes øjeblikkeligt.

· Alle typer viste sig at være effektive til at holde rotterne tilbage.

Forsøgenes hovedkonklusioner:
· Flytbare rottespærrer i fællessystemer er overordnet set rigtig gode til at holde rotter tilbage, men ingen af de undersøgte fælder/spærrer sikrer fuldstændig mod gennemtrængning af rotter.

· Flytbare rottespærrer i fællesystemer medfører forøget risiko for tilstopninger, men den er ikke stor.

· Vandlåsmodellen medfører risiko for tilstopninger, hvis den anvendes ved parcelhuse, der er separatkloakerede. I den gennemførte undersøgelse, var der dog flere uheldige forhold, der bidrog til den forøgede risiko.

· Den testede dræbende fælde er effektiv til at slå kloakrotter ihjel, men følsom elektronik kan medføre problemer med driftssikkerheden.

· Antallet af fældenedslag ved den testede dræbende fælde er langt større end antallet af dræbte rotter.

· I områder med permanent vandføring i afløbssystemet tyder de gennemførte undersøgelser på, at antallet af rotter i kloaksystemet kan reduceres ved at sætte rottespærrer i samtlige stikledninger.

· I områder uden permanent vandføring i afløbssystemet tyder de gennemførte undersøgelser på, at antallet af rotter i kloaksystemet ikke kan reduceres ved at sætte rottespærrer i samtlige stikledninger

· I dag er det ikke muligt, at fjerne en rottebestand helt fra kloaksystemet i København, på grund af mange utilgængelige ledninger og rottens bevægelsesadfærd. Efter endt bekæmpelse med den dræbende fælde, og med centralt fungerende fælder i funktion, var kloakrottebestanden efter 6-8 uger igen oppe på normal niveau.

· Installering af rottespærrer i et kloaksystem betyder generelt nedsat vandføringsevne.

· I ældre parcelhusområder i København, hvor der ikke foretages kloakrottebekæmpelse, er der typisk 1-6 kloakrotter pr. 100 m hovedledning.
I boligområder i indre København, hvor der er et mere forgrenet privat ledningsnet, og der ikke foretages kloakrottebekæmpelse, er der typisk 5-10 kloakrotter pr. 100 m hovedledning.

Sammenfattende rapport såvel som forsøgsrapporter for de enkelte forsøg kan hentes på KE´s hjemmeside www.ke.dk/rottesparre fra 11. maj 2011.

Relevant information

http://www.ke.dk