Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/02-14   -   Pressemeddelelse

Biblioteket hjælper med din digitale postkasse

Der kan være mange udfordringer ved at kommunikere digitalt med det offentlige. Og fra november har regeringen besluttet, at alle skal have en digital postkasse. Men der er hjælp at hente på Københavns Biblioteker, som med projektet "Digital københavner" henover foråret tilbyder 162 gratis kurser i digital selvbetjening, bl.a. også i SKAT og årsopgørelsen.

Digital Københavner er Københavns Biblioteker og Borgerservices fælles kursustilbud til borgere, der gerne vil være bedre rustet til at håndtere alle de digitale udfordringer. Sidste års kurser blev et stort tilløbsstykke med mere end 2.000 deltagere. Derfor er programmet i år udvidet, og der udbydes nu hele 162 gratis kurser i perioden februar til maj - fordelt på de lokale biblioteker i København. Der kommer endnu en kursusrække i efteråret.

Fra 1. november 2014 har regeringen besluttet, at alle skal have en digital postkasse på borger.dk til digital post fra det offentlige. Det stiller krav til borgerne om at kunne begå sig digitalt. Digital Københavner tilbyder kurser med særligt fokus på at kunne oprette og bruge sin digitale postkasse. Der er også kurser, der hjælper med at læse og forstå din årsopgørelse på skat.dk.

"Udviklingen går jo i retning af mere og mere digitalisering, og det er afgørende, at vi ikke taber nogen i processen. Især de ældre borgere har svært ved at vænne sig til, at al kommunikation med det offentlige skal foregå på computeren, så jeg synes, at disse kurser er et rigtig godt tilbud til københavnerne," siger Carl Christian Ebbesen (DF), kultur- og fritidsborgmester.

Kurserne kører fra februar frem til og med maj og afholdes 9 forskellige steder i byen.

Fakta:
- Digital Københavner planlægges og koordineres af BIBLIOTEKET Rentemestervej i samarbejde med Københavns Borgerservice og de 9 deltagende biblioteker/kulturhuse

- I 2013 var der mere end 2.000 deltagere på de digitale kurser

- Man kan læse mere om de enkelte kurser og tilmelde sig direkte på www.digitalkbh.dk

- Kurserne består af oplæg og praktiske øvelser ved pc'er

- Eneste forudsætning for at deltage er, at man skal have en NemID med tilhørende nøglekort og lidt erfaring i at bruge en computer

- Man kan få NemID i Borgerservice og Borgerservice KVIK

Pressekontakt

Mikkel Helldén-Hegelund
  30 23 91 95

Firma

Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V., Danmark

  33 66 33 66

http://www.kk.dk

Modtag nyheder fra Københavns Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire