Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/01-15   -   Pressemeddelelse

Kulturborgmester begejstret for millionstøtte til Kulturhavn

Nordea-fonden har givet 11,5 mio. kr. til, at der skal skabes kulturaktiviteter i Københavns Havn året rundt i løbet af de næste tre år. Kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) glæder sig over det flotte bidrag til projektet Kulturhavn365.

Et nyt projekt "Kulturhavn365", som Københavns Kommune står bag, og som Nordea-fonden støtter med 11,5 mio. kr., skal skabe kultur- og fritidsaktiviteter i Københavns Havn hele året.

"Københavns Havn emmer af liv og aktiviteter om sommeren, hvor københavnerne flokkes ved vandet. Med støtten fra Nordea-fonden bliver det muligt at udvikle og skabe kulturelle begivenheder og aktiviteter, så havnen kan bruges året rundt. Det er jeg meget glad for, for der er stor efterspørgsel efter nye kultur- og idrætsaktiviteter i København, " siger kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen.

Kulturhavn365 er et selvstændigt projekt under Københavns Kommune, som tilbyder rådgivning og uddeler midler via en initiativpulje.

Formålet med Kulturhavn365 er at skabe nye havneaktiviteter året rundt sammen medborgere, foreninger, vækstlag, kunstnere, virksomheder, uddannelser og kulturinstitutioner.

Målet er i løbet af projektperioden at støtte minimum 120 aktivitetsprojekter samt én årlig signaturevent i mindst 30 områder i Københavns Havn. Aktiviteterne skal over tre år involvere 100.000 besøgende.

Pressekontakt

Julie Stemann Monberg
Pressechef
  +45 24 98 22 60

Firma

Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V., Danmark

  33 66 33 66

http://www.kk.dk

Modtag nyheder fra Københavns Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater