11/11-11
-
Pressemeddelelse
Oktober gav beskeden passagerrekord
Københavns Lufthavn satte endnu engang månedsrekord. I oktober blev stigningen på 0,2 procent i forhold til samme måned i fjor. År til dato har væksten været på 5,9 procent.
2.055.060 passagerer benyttede Københavns Lufthavn i oktober. Det er en stigning på 0,2 procent - eller 3.402 flere passagerer - i forhold til samme måned i fjor.
"Indenrigstrafikken fortsætter den vigende tendens, vi har set en del af året, og faldet i antallet af passagerer skyldes reduktioner i både antal frekvenser og kapacitet på en række ruter. Til gengæld fortsætter udenrigstrafikken den vækst, vi har set igennem stort set hele 2011," siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør, Københavns Lufthavn.
Udenrigstrafikken steg med 1,2 procent i oktober, indenrigstrafikken faldt med 8,2 procent, og transfertrafikken faldt med 2,9 procent. Der startede og landede 22.317 fly i Københavns Lufthavn i oktober, hvilket svarer til, at antallet af operationer faldt med 0,9 procent.
London er fortsat største destination foran Stockholm og Oslo, mens Aalborg trods faldet i indenrigstrafikken fastholder fjerdepladsen.
Relevant information
http://www.cph.dk/
Firma
Københavns Lufthavne A/S
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup,
Danmark
32 31 28 00
http://www.cph.dk/