Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/12-11   -   Pressemeddelelse

Månedsrekord i Københavns Lufthavn

Passagertallet steg med 4,3 procent i november, og dermed satte Københavns Lufthavn sin 8. månedsrekord i år. År til dato har væksten været på 5,7 procent, og passagerrekorden fra 2008 står for fald.

I alt 1.761.409 passagerer rejste igennem Københavns Lufthavn i november. Det er godt 72.000 flere passagerer end i fjor, hvilket svarer til en stigning på 4,3 procent.

"Transfertrafikken er i november med til at trække væksten i vejret. Der er vækst fra alle de seks største feeder-lufthavne, Stockholm, Oslo, Gøteborg, Stavanger, Bergen og Helsinki, og specielt sidstnævnte vokser markant takket være Blue1, der har øget trafikken til den finske hovedstad. Den udvikling styrker vores position som nordeuropæisk trafikknudepunkt," siger Carsten Nørland, salgs- og markedsdirektør, Københavns Lufthavne.

Antallet af udenrigspassagerer steg med 6,0 procent, der var 9,6 procent flere transferpassagerer, mens indenrigstrafikken faldt med 7,2 procent pga. reduktion i kapacitet og frekvenser til flere danske destinationer.

Københavns Lufthavn har år til dato haft flere end 21,1 mio. passagerer, en stigning på 5,7 procent i forhold til 2010. Det betyder samtidig, at lufthavnen blot er ca. 400.000 passagerer fra at slå sin egen passagerrekord fra 2008.

Relevant information

http://www.cph.dk/


Pressekontakt


Firma

Københavns Lufthavne A/S
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup, Danmark

  32 31 28 00

http://www.cph.dk/

Modtag nyheder fra Københavns Lufthavne A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater