Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/01-13   -   Pressemeddelelse

Flere sommerafgange med Norwegian

Der bliver endnu flere muligheder for at komme sydpå til sommer. Flyselskabet Norwegian øger antallet af afgange til en række middelhavsruter i det kommende sommerprogram.

I sommermånederne juni-august øger Norwegian frekvensen fra København på en række ruter til de klassiske feriedestinationer ved Middelhavet. For eksempel får franske Nice og Malaga på den spanske solkyst to daglige afgange.

Derudover går flere ruter fra en til to ugentlige afgange. Det drejer sig om Marseille, Catania på Sicilien, den græske ferieø Santorini samt Faro på den portugisiske Algarve-kyst. Norwegian går også fra syv til otte ugentlige afgange på ruten til Mallorca, ligesom Burgas får tre ugentlig afgange frem for de tidligere to.

Norwegians danske Informations- og marketingchef, Johan Bisgaard Larsen, er tilfreds med det øgede rutetilbud:

Udvidet sommerprogram
"Vi er rigtig glade for, at vi i det kommende sommerprogram kan tilbyde vores danske rejsende endnu flere afgange til mange klassiske feriedestinationer," siger han.

"Vi har mærket, at danskerne i endnu højere grad søger mod Middelhavet, når sommerferien skal bestilles, og derfor ønsker vi at give vores rejsende endnu flere muligheder for at komme af sted til ønskedestinationen. Vi glæder os til at byde passagererne velkommen om bord på vores nye fly med gratis WiFi," fortæller Johan Bisgaard Larsen.

Fakta om sommerruter (23. juni - 17.august)
København-Malaga: to daglige afgange
København-Nice: to daglige afgange
København-Mallorca: otte ugentlige
København-Burgas: tre ugentlige afgange (mandag, onsdag, lørdag)
København-Catania: to ugentlige afgange (tirsdag, lørdag)
København-Faro: to ugentlige afgange (tirsdag, lørdag)
København-Santorini: to ugentlige afgange (mandag, fredag)
København-Marseille: to ugentlige afgange (onsdag, lørdag)

Relevant information

http://www.cph.dk/


Pressekontakt


Firma

Københavns Lufthavne A/S
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup, Danmark

  32 31 28 00

http://www.cph.dk/

Modtag nyheder fra Københavns Lufthavne A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire