Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/06-12   -   Pressemeddelelse

Fang en Københavner og vind et kamera

Københavns Museum og Copenhagen Photo Festival afholder en fotokonkurrence, der skal sætte ansigt på københavnerne. Fang en Københavner inden den 15. juni og vind et fedt Canon spejlreflekskamera! Konkurrencen er åben for alle.

For tredje år i træk arrangerer Københavns Museum og Copenhagen Photo Festival en fotokonkurrence. Sidste år blev der fotograferet hverdagsritualer i storbyen. I år er udfordringen at indfange Københavns særlige ansigtstræk. Giver det mening at tale om dét københavnske, eller sætter bydelene hver deres aftryk på byens ansigter? Ses det københavnske i ansigtet på familien på broerne, Kødbyens festgængere eller forretningsmanden i morgentrafikken på vej til kontoret?

Konkurrencen er åben for alle. Du deltager ved at uploade et billede til VÆGGEN og tagge det med ordet "Københavner". VÆGGEN er Københavns Museums interaktive og mobile touchscreen, der rykker rundt i København som en strømlinet udstilling midt i det offentlige rum. Konkurrencebillederne bliver vist i stort format på VÆGGEN. I festivalperioden står VÆGGEN på Frederiksberg Runddel. Når konkurrencen lukkes den 15. juni, vil det kun være konkurrencens billeder, der vises på den.

Sidste frist for deltagelse er 15. juni. Vinderen modtager et spejlreflekskamera, der er doneret af Canon.

FAKTA:

· Det er tredje år i træk Københavns Museum og Copenhagen Photo Festival afholder fotokonkurrence.
· Konkurrencen er åben for alle.
· Du deltager ved at uploade dit billede via på VÆGGEN via Københavns Museums hjemmesiden copenhagen.dk. Husk at tagge med ordet "Københavner".
· I juryen sidder bl.a Sarah Giersing fra Københavns Museum og fotograf Nicky Bonne.
· VÆGGEN er en udendørs mobil udstilling, der indtil 2014 vil være placeret forskellige steder i det københavnske gadebillede. Netop nu står VÆGGEN på Frederiksberg Runddel.

Relevant information

http://www.copenhagen.dk/


Pressekontakt


Firma

Københavns Museum
Vesterbrogade 59
1620 København V, Danmark

  33 21 07 72

http://www.copenhagen.dk/

Modtag nyheder fra Københavns Museum på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire