10/09-10
-
Pressemeddelelse
Københavns Universitet nummer 45 på verdensrangliste
På en ny rangliste over verdens bedste universiteter er Københavns Universitet placeret som nummer 45. På en tilsvarende rangliste sidste år var Københavns Universitet placeret som nummer 51. Ranglisten - QS World University Rankings - har tidligere eksisteret som et samarbejde mellem Times Higher Education og QS Top Universities, men fra og med i år er de to parter gået hver for sig og udgiver nu separate universitetsranglister.
QS World University Rankings har bibeholdt den primære opgørelsesmetode fra de foregående år. Her måles universiteterne på 6 parametre, der vægter forskelligt i den samlede opgørelse:
- Eksterne forskeres vurdering af universitetets forskning - 40 procent.
- Antal gange universitetets forskere er citeret i videnskabelige tidsskrifter - 20 procent.
- Antal studerende pr forsker (jo færre, jo bedre) - 20 procent.
- Arbejdsgiveres vurdering af kandidater fra universitetet - 10 procent.
- Antal internationale studerende - 5 procent.
- Antal internationale forskere - 5 procent.
Der ændres ofte lidt i den måde hvert enkelt parameter opgøres på, hvilket kan være medvirkende til at placeringen kan variere lidt fra år til år.
Læs mere om ranglisten og metoden på
www.topuniversities.comKøbenhavns Universitets tidligere placeringer på ranglisterFor mere information om Københavns Universitets placering på ranglister, kontakt venligst:
Vicedirektør for Kommunikation Jasper Steen Winkel, Mobil: 28 75 42 62
Dekan Henrik Dam, Telefon: 35 32 35 50
Relevant information
http://www.ku.dk
Firma
Københavns Universitet
Nørregade 10, postboks 2177
1017 København K ,
Danmark
35 32 26 26
http://www.ku.dk