Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/09-10   -   Pressemeddelelse

Rekordantal internationale studerende på KU

Aldrig før har Københavns Universitet budt velkommen til så mange nye internationale studerende. Vi har taget kameraet i hånden og spurgt nogle af dem: Hvorfor KU?

Ifølge de nyeste tal fra Det Internationale Kontor, har KU allerede optaget over 1.500 internationale studerende til dette semester, og man regner med, at tallet runder 2.300 med optaget i forårssemesteret. Det er en stigning i forhold til sidste år og dermed er der en historisk høj andel af internationale studerende på Københavns Universitet.

- Det er ikke bare antallet af internationale studerende, der er vigtigt for Københavns Universitet, men i høj grad, hvad det er for studerende, hvor de kommer fra og hvad deres mål er, siger kontorchef John E. Andersen fra KUs internationale kontor, og forklarer:

- For hver gang vi åbner porten for en californier, så bliver der en plads på Caltech eller UC Berkeley for en KU studerende. Ydermere skaber de seriøse studerende et internationalt læringsrum i vore auditorier så Københavns Universitet kan udvikle internationaliseringen herhjemme, siger kontorchefen, der blandt andet hentyder til, at KU har fået flere internationale studerende fra lande som USA, Canada og Australien.


Relevant information

http://www.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Universitet
Nørregade 10, postboks 2177
1017 København K , Danmark

  35 32 26 26

http://www.ku.dk

Modtag nyheder fra Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater