14/10-10   -   Pressemeddelelse

Kropsformen påvirker din sundhed og ligger i generne

ÆBLE ELLER PÆRE Det påvirker vores helbred, hvor kroppen lagrer sit fedt. Nu viser det sig, at vores gener spiller en vigtig rolle, når det gælder vores kropsfacon. En gruppe internationale forskere fra blandt andet Københavns Universitet, har netop fundet 13 nye gen-regioner i vores arvemasse, som er med til at afgøre, om vi er æble- eller pæreformede. Størstedelen af disse variationer har stærkere effekt på kvinder end på mænd.

Den danske del af forskerholdet ledes af professor Oluf Borbye Pedersen fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, og omfatter også forskere fra Center for Forebyggelse og Sundhed i Glostrup, Steno Diabetes Center og Hagedorn Forskningsinstitut i Gentofte og Lundbeck Fondens Forskningscenter, LuCamp.

Fedtets placering spiller en rolle
Mere fedt om taljen (æbleformet) øger risikoen for type-2-diabetes og hjertesygdomme. Til sammenligning peger forskningen på, at når fedtet sidder på hofter og baller (pæreformet) beskytter det mod type-2-diabetes og forhøjet blodtryk.

- Vores talje-til-hofte-rate giver et mål for forskellene i fordelingen af kroppens fedt, og udover at fortælle om risikoen for fedme, er den noget, vi til dels arver. Samtidig er der en klar forskel i kropsformen mellem mænd og kvinder, men de mekanismer, som bestemmer disse forskelle, har indtil nu ikke været undersøgt i detaljer, siger professor Oluf Borbye Pedersen.

Det nye studie er den til dato største undersøgelse af DNA-variationer i vores genom. Det har omfattet omkring 190.000 mennesker, heraf 6.540 danskere. Forskerholdet søgte efter DNA-variationer, som påvirker talje-til-hofte-raten og fandt i alt 13 nye gen-regioner, som påvirker kroppens fordeling af fedt.

Nye fedmegener fundet
Det samme forskerhold har i forbindelse med det omfattende genstudie også undersøgt de gener, der hænger sammen med vores body mass index (BMI). Her har forskerne fundet 18 nye genetiske variationer, som giver en øget risiko for fedme.

Mange af disse fedme genvarianter påvirker tilsyneladende sult- og mæthedsfornemmelser, hvorimod de genvarianter, som regulerer om kropsformen bliver æble- eller pæreformet, ser ud til at påvirke fedtdannelse og insulinhormonets virkning.

En værdi af BMI over 30 betyder, at man er fed. Fundet af de 18 nye gen-regioner har nu fordoblet de DNA-variatoner, der vides at hænge sammen med et BMI over 30.

Studiet viser også, at folk som arver mange af de BMI-øgende gen-varianter vejer 7-9 kg mere and folk, der kun arver et par stykker. Denne vægtforskel skyldes altså udelukkende forskelle i arvemassen, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

- De gener, der indtil nu er fundet, udgør dog kun 1,45 procent af alle de variationer, der ses i folks BMI. Der ligger altså stadig et kæmpestort arbejde forude, siger Oluf Borbye Pedersen.

Professor Oluf Borbye Pedersen
Biomedicinsk Institut
Københavns Universitet
Telefon: 44 43 90 59

---

Fakta om genprojektet

Studierne blev udført af GIANT - Genetic Investigation of Anthropometric Traits consortium, der er et internationalt samarbejde mellem mere end 400 videnskabfolk fra 280 videnskabelige institutioner verden rundt. Forskere fra Oxford University and the Medical Research Council (MRC) Epidemiology Unit in Cambridge har stået for den internationale ledelse.

Resultaterne er netop udgivet i det videnskabelige tidsskrift NATURE Genetics.

Relevant information

http://www.ku.dk