Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/12-10   -   Pressemeddelelse

Øl støtter studerendes forskning

Fem studerende fra Københavns Universitet modtager i dag det prestigefulde Carlsbergs Mindelegat for naturvidenskabelige studerende. Legaterne skal hjælpe de studerende med at gennemføre forskningsprojekter.

Modtagerne af det 75.000 kroner store legat 'Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jacobsen' er alle naturvidenskabelige studerende, der vil udføre forskningsprojekter inden for kemi, biokemi eller bioteknologi som en del af deres afsluttende speciale.

Arbejdsro til at undersøge splitsekunder
Når to kemiske molekyler danner et tredje, er de så små at øjet ikke kan se dem og det går så stærkt at det næsten ikke kan måles. Men det er muligt at filme molekylernes lynhurtige dans. Kandidatstuderende Liv Bærenholdt Klein fra Kemisk Institut på Københavns Universitet modtager legatet for at sikre arbejdsro til at undersøge de første splitsekunder efter man har lyst på et amin-molekyle.

For Liv Bærenholdt Klein ligger der en stor anerkendelse i, at hun har fået legatet til specifik forskning:

- Det er meget ansporende, at nogen andre også synes, at mit projekt er interessant. Men jeg var nu også motiveret før jeg fik legatet, smiler Liv Bærenholdt Klein. Hun skal filme sine amin-molekyler i en såkaldt femtosekund laser. Et femtosekund er lige så kort i forhold til et sekund, som et sekund er til hele universets alder, så det er nogle ekstremt korte tidsenheder, der skal filmes. Derfor forventer Liv Bærenholdt Klein også at skulle bruge en del af legatet til rejser til USA, hvor der findes kraftigere femtosekundlasere end i København.

Fem ud af otte legater går til KU-studerende
I år bliver der i alt uddelt otte legater. Fem af legatmodtagerne er studerende på SCIENCE - Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, mens to læser på Aarhus Universitet og en er tilknyttet DTU.

Legatmodtagerne fra Københavns Universitet er fire kemistuderende og en biokemiker. De fire modtagere fra Kemisk Institut er: Liv Bærenholdt Klein i gruppen Atmosfærisk og Fysisk/Organisk kemi), Lisbeth Tavs Gregersen i gruppen Bioorganisk kemi og Kristian Baruël Ørnsø og Birgitte Olai Milhøj, der begge er i den nystartede Quanta, Spectra & Dynamics gruppe. De fire studerende skal som led i deres specialer forske i så forskellige områder som enzymet Cytochrom P450cam, atmosfærekemiske reaktioner mellem lattergas og kulilte og nye glycosidase inhibitorer som lægemiddel. Den femte legatmodtager er litauriske Vytautas Iesmantavicius fra Biologisk Institut, som har valgt at skrive sit biokemiske speciale om proteinernes forunderlige verden af foldning og funktion.

Læs mere om Carlsbergs Mindelegat :
http://www.carlsbergsmindelegat.dk/scholarship/Pages/default.aspx

Relevant information

http://www.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Universitet
Nørregade 10, postboks 2177
1017 København K , Danmark

  35 32 26 26

http://www.ku.dk

Modtag nyheder fra Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire