Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/12-10   -   Pressemeddelelse

Dårlige tænder skaber dårlige liv for gamle

Et studie med deltagelse fra Københavns Universitet viser, at ældre verden over generelt har dårligere tænder, end man havde regnet med. Tandlægebesøgene er det også småt med. Dårlige tænder kan have store effekter på den generelle sundhed, fordi de ældre risikerer fejlernæring, hvis de ikke kan spise ordentligt, og isolation, hvis de ikke kan tale. På verdensplan er der stort set ingen nationale strategier for ældres orale sundhed, men danske erfaringer fra kommunale forsøg kan blive nyttige ledetråde for verdenssundhedsorganisationen WHO.

Global mangel på orale sundhedsprogrammer til ældre
Et intakt og velfungerende sæt tænder er afgørende for at kunne spise, tale, for selvværdet og dermed den generelle livskvalitet. Det er ganske enkelt svært at spise en gulerod, hvis du mangler tænderne, og dårlige forhold i munden påvirker fødevalg, med fejlernæring og dårligt immunforsvar til følge.

- Der er på verdensplan alarmerende få forebyggende og behandlende sundhedsprogrammer rettet mod ældres tænder og mundhule, fortæller professor i samfundsodontologi Poul Erik Petersen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og Verdenssundhedsorganisationen WHO i Geneve.

- Det skyldes både svage nationale sundhedspolitikker, mangel på ressourcer i fx udviklingslande, men også manglende viden om sundhedskonsekvenserne af manglende tandpleje.

Ændring i befolkningspyramiden ændrer verdens sygdomme
Vi bliver ældre i udviklede lande som Danmark, men resten af verden følger hastigt med. FN anslår, at halvdelen af verdens befolkning vil være over 60 år i 2050, og antallet af 80+-årige firdobles fra kun to procent af verdensbefolkningen i dag. Ændringen i demografien betyder en ændring i sygdomsbilledet, hvor det er i fremtiden bliver kræft, diabetes, hjerte- karsygdomme og andre kroniske lidelser, der dominerer.

Sygdomme i tænder og mundhulen kan påvirke fødeindtag, evnen til at tale, selvværd og livskvalitet. Undersøgelsen viser, at i højindkomstlande som Danmark er det omkring 80 procent af de ældre, som fik behandling for problemer med mund og tænder i 2010. I verdens fattigste lande er tallet derimod helt nede på omkring 30 procent for ældre byboere og omkring 22 procent for ældre landboere.

Ældre i Vesten har ikke råd til tandlægen
Selv i Vesten, der huser masser af tandlægeklinikker, er det få ældre, der udnytter tilbuddene om tandpleje. Den er ofte uden for sygesikringen (hvis en sådan findes), og derfor opfatter de ældre tandplejen for alt for dyr for deres økonomi. I ulandene står det langt værre til, for her er der både mangel på tandlæger og sundhedstilbuddene er uorganiserede.

Verden over viser social ulighed sig både i brugen af tandplejen, i tandstatus og i hyppigheden af andre mund-sygdomme. I alle lande er det de fattigste og lavt uddannede ældre, der har langt de fleste sygdomme i munden, og får den dårligste eller måske slet ingen tandpleje.

Sundhedsprogrammer der specifikt retter sig mod ældres tand- og mundstatus er sjældne overalt på kloden, og afspejler en total mangel på sundhedspolitikker for oral sundhed.

- Bliver der ikke gjort noget, står verdens sundhedsmyndigheder foran et stigende folkesundhedsproblem, som altså også omfatter stadigt flere ældre mennesker med orale sygdomme, påpeger Poul Erik Petersen. På verdensplan fører de ældres dårlige oral sundhed til høje niveauer af tandtab, huller i tænderne, tandkødsbetændelse, paradentose, mundtørhed og synkebesvær, samt kræft i mundhulen. Konsekvenserne er nedsat tyggeevne, dårlig kost, fejlernæring, forringet kommunikation, samt lavt selvværd og lavt velvære.

Mundhulen i det bredere sygdomsbillede
Undersøgelsen viser, at orale sygdomme udgør et voksende folkesundhedsproblem blandt ældre. De er sociale sygdomme, dvs. de er betinget af levevilkår som indkomst, formue og uddannelse. Levevaner spiller også en rolle. Karies - huller i tænderne - hænger direkte sammen med sukkerrig kost, mens dårlig mundhygiejne, brug af tobak og nedsat immunforsvar (fx ubehandlet hiv-positiv) øger risikoen for tandkødssygdomme.

Tobak og overdreven brug af alkohol er desuden de største risikofaktorer for kræft i mundhulen. På den måde er der en sammenhæng mellem sygdomme i mundhulen og kroniske almensygdomme, og det kommer især til udtryk hos ældre mennesker, fx diabetes og paradontose.

Systemer for tandpleje til ældre - Danmark som ledetråd
Skal verdens regeringer starte nationale, orale sundhedsprogrammer til ældre, skal politikerne vide, hvilken byrde de orale sygdomme rent faktisk udgør, både med hensyn til reduceret livskvalitet, personlige omkostninger, og de økonomiske omkostninger for samfundet.

- Blandt ældre mennesker er der stort behov for sygdomsbehandling, forebyggelse og sundhedsfremme, og derfor må der opbygges alders-venlige sundhedsordninger, fortæller Poul Erik Petersen. Oral sundhed skal gøres til en integreret del af de nationale sundhedsprogrammer, og gøres tilgængelige for de ældre. I Danmark har vi gode eksempler på kommunale programmer, der på langt sigt forbedrer den orale sundhed og livskvalitet hos ældre.

De danske erfaringer er bl.a. indhøstet fra kommunale forsøg i Ballerup og Herlev kommuner, og de er nyttige ledetråde for WHO i de globale forsøg på at skabe bedre oral sundhed blandt ældre - slutter Poul Erik Petersen. Han står i øvrigt selv bag den videnskabelige evaluering af disse forsøg.

Yderligere information :
Professor Poul Erik Petersen
Odontologisk Institut
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 35 32 67 90 eller 35 32 67 91 (Sekretær Maj-Britt Møller)
Mobil: 24 46 35 98

Relevant information

http://www.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Universitet
Nørregade 10, postboks 2177
1017 København K , Danmark

  35 32 26 26

http://www.ku.dk

Modtag nyheder fra Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire