12/01-11   -   Pressemeddelelse

Snorken og søvnapnø har store socioøkonomiske omkostninger

I et studie med over 32.000 patienter har søvnforskere fra Københavns Universitet og Dansk Sundhedsinstitut undersøgt de socio-økonomiske konsekvenser af vejrtræknings-søvnlidelserne voldsom snorken, søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær. Sygdommene har store helbredsmæssige og socioøkonomiske omkostninger både for den enkelte og for samfundet som helhed.

- Snorken, søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær er ret almindelige lidelser som påvirker en stor del af befolkningen, siger professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Poul Jennum leder Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital, som hvert år behandler patienter fra hele landet.

Søvnlidelser påvirker livskvalitet, helbred, job, og indkomst
- Tidligere studier har vist, at disse sygdomme i høj grad påvirker folks livskvalitet. Vores nye undersøgelse afslører, at folk som fx snorker voldsomt, men især dem, der lider af søvnapnø, og fedmerelateret åndedrætsbesvær oftere er i kontakt med sundhedsvæsnet, de bruger mere medicin, er oftere arbejdsløse og har lavere gennemsnitsindkomst end raske. Jo alvorligere disse lidelser, jo højere bliver de socioøkonomiske omkostninger, uddyber Poul Jennum.

Patienter med søvnapnø eller fedmerelateret åndedrætsbesvær har medicin- og hospitalsomkostninger, der er 2-3 gange højere end raske kontrolpersoners totale sundhedsomkostninger og 30 procent højere arbejdsløshed. Patienter, der led af fedmerelateret åndedrætsbesvær havde den laveste arbejds-rate. Når patienterne var i arbejde, tjente de 30 procent mindre end raske kontrolpersoner - en indikation af dårligere uddannelsesniveau samt en effekt af sygdommens sundhedskonsekvenser.

Søvnsyge er oftere på hospital og hos lægen
Hver person, der snorker voldsomt, koster årligt samfundet 5.250 kr. For søvnapnø er prisen 28.760 kr., mens fedmerelateret åndedrætsbesvær årligt koster 84.340 kr. Disse socioøkonomiske konsekvenser er til stede op til otte år før diagnosen bliver stillet for patienter med søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær. Tallene dækker både over direkte omkostninger som hyppigere lægebesøg, hospitalsindlæggelse eller medicinbrug, og indirekte omkostninger i form af tabt arbejdskraft, lavere lønindkomst og større arbejdsløshed.

I undersøgelsen kunne forskerne samtidig se, at patienterne oftere tog medicin med offentlige tilskud og oftere var på overførselsindkomst end raske. Patienter med snorken, søvnapnø eller fedmerelateret åndedrætsbesvær modtog årligt gennemsnitligt ekstra overførselsindkomster på 1.100 kr., 7.290 kr. og 24.310 kr.

- Vores studie er det første, der ser på de faktiske socioøkonomiske omkostninger ved disse tre søvnlidelser, fortæller Poul Jennum, som de sidste par år har udført adskillige studier af de socioøkonomiske omkostninger ved søvnlidelser, som fx narkolepsi. I sidstnævnte tilfælde fandt forskerne højere medicinforbrug, flere hospitalsindlæggelser, og 30 procent højere arbejdsløshed, når sygdommen var udiagnosticeret og ubehandlet. Der er således et stort potentiale for bedring af tidligere intervention, diagnostik og behandling.

Vigtigt at få stillet diagnosen tidligt
- Vi er i løbet af de sidste par år blevet bedre til at diagnosticere og behandle søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær. Det kan hjælpe patienterne, for vi ved, at der går rigtigt mange mennesker rundt, som er frygteligt trætte af dagen, uden at de har fået stillet en diagnose og fået afdækket, hvad årsagen er, siger Poul Jennum og uddyber:

- Sover folk dårligt om natten i længere perioder, kan det skyldes forskellige søvnlidelser, og vi kan behandle de fleste i dag. Det er derfor vigtigt, at folk med søvnlidelser kommer i kontakt med behandlingssystemet - ellers kan søvnlidelsen påvirke deres helbred, deres uddannelse, deres arbejdsevne og dermed deres økonomiske vilkår.

Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet Thorax: An international Journal Of Respiratory Medicine.

Kontakt
Professor i klinisk neurofysiologi Poul Jennum
Center for Sund Aldring
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Telefon: 43 23 25 12
Mobil: 40 25 74 95

Relevant information

http://www.ku.dk