17/01-11   -   Pressemeddelelse

Ny undersøgelse af HIV-behandling i fattige lande

Et hold internationale forskere med deltagelse fra Københavns Universitet slår nu fast, at HIV-strategien i lavindkomstlande først og fremmest skal være at teste for HIV og sætte HIV-positive i behandling. Men undersøgelsen viser samtidig, at der for at undgå væsentlige resistensproblemer på længere sigt er et stort behov for billig resistens-sikrings-teknologi.

Når sundhedsvæsnet i lavindkomstlande sidder med et stramt budget til håndtering af deres HIV-epidemi, hvad skal de så prioritere? Medicin, HIV-tests, resistens-tests, eller udstyr, der kan måle, hvor fremskreden HIV er mod AIDS? Når der ikke er råd til det hele, som i fx Danmark, gælder det om at bruge ressourcerne allermest optimalt for at redde flest liv. Det er derfor afgørende at vide, hvilken strategi der redder flest menneskeliv - både i dag, men også i fremtiden. Den måde man her og nu behandler HIV-patienter på i ressourcesvage lande skal tage højde for, at HIV ikke med tiden udvikler resistens, for så er medicinen uvirksom og det vil koste menneskeliv.

HIV bliver nemt resistent
- Intet andet virus giver os så store udfordringer i at undvige medicin som HIV. Det er et stærkt muterende virus, og derfor skal vi som læger og behandlere hele tiden være ekstremt opmærksomme på risikoen for resistens, forklarer professor i virussygdomme Jens Lundgren. Som overlæge på Rigshospitalets epidemiklinik og som leder af Copenhagen HIV programme på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet har han kontakt til alle aspekter af den globale HIV-epidemi.

For at holde det ekstremt foranderlige virus i skak, har lægerne i dag en lang række forskellige medikamenter, som kombineret i den biokemiske cocktail lammer HIV, forhindrer videreformering og dermed forlænger HIV-patienternes liv.

Resistent HIV er livsfarlig og dyr
- Medicinen kan desværre ikke fjerne HIV fra kroppen, og patienten skal derfor tage den resten af livet. Netop derfor er det vigtigt at holde øje med, om HIV-medicinen bliver ved at virke, siger Jens Lundgren.

Lægerne kan overvåge, hvordan medicinen virker ved at måle antal virus-partikler i patientens blod ('virusmængden'). Er mængden høj, virker behandlingen ikke, og virus har udviklet resistens mod et af de anvendte medikamenter. Det er derfor nødvendigt at skifte behandlingen ud med et andet medikament, som virus fortsat er følsom overfor. Hvis patienten fortsætter på den uvirksomme kombination gennem længere tid, bliver HIV automatisk resistent over for alle komponenterne i den medicinske cocktail, og patienten mister sit værn mod at HIV udvikler sig til AIDS.

Samtidig vil den nye, virksomme medicin få virusmængden til at falde, så patienten bliver mindre smitsom, og endelig undgår man, at evt. videresmitte sker med et resistent virus. Den første behandlings-indsats 'first line treatment' koster omkring $ 100 pr. patient om året. Skal den skiftes ud til 'second line treatment', kommer prisen op på $ 500. Det er derfor vigtigt i fattige lande, at HIV-patienterne kan blive på first line treatment så længe som muligt, og at HIV ikke udvikler resistens mod denne behandlings medicinske komponenter.

Behandlingsskift kræver måling af virusmængde i blodet
- Hvis vi kan skifte HIV-behandling, når det er nødvendigt, har det en lang række fordele. Men det kræver altså, at vi kan måle virusmængden hos patienten, for at se, om skiftet er nødvendigt - og disse forhold har været genstand for meget diskussion i det internationale HIV-behandlingsmiljø, fortæller Jens Lundgren.

- Nogle grupperinger har frygtet, at hvis vi udbreder behandling på stor skala uden at holde styr på, om den vedbliver med at virke, er der risiko for, at HIV bliver resistent og vi dermed ændrer HIV-epidemien og first line treatment bliver uvirksom, forklarer Jens Lundgren og fortæller, at de omtalte grupperinger i behandlingsmiljøet har krævet, at patienterne først kom i behandling, når behandlersystemet havde adgang til virusmængde-målinger.

- Andre har argumenteret for, at det gælder om at få folk testet for HIV, og få dem i behandling, hvis de er smittede, fortsætter Jens Lundgren. Der er ingen tvivl om, at det sidste argument indtil videre har vundet, da mere end 70 procent af lavindkomstlandenes HIV-patienter på medicin ikke har adgang til virusmængde-bestemmelse.

Tests og medicin skal have førsteprioritet
I en Lancet-artikel fra 2008 viste professor Jens Lundgren og kollegerne resultaterne af en matematisk model, der forudsagde, at det ikke gjorde nogen forskel i lavindkomstlande på patienternes overlevelse, om man satte patienter i behandling, uden samtidigt at have adgang til virusmængde-målings teknologien.

- I følge vores model, handlede det om at få de HIV-smittede testet og i behandling, fortæller Jens Lundgren. Året efter bekræftede et stort lodtrækningsstudie (DART) den matematiske models forudsigelser - modellen kunne altså korrekt forudse effekter på stor epidemiologisk skala.

- Det gav os blod på tanden, fortsætter Jens Lundgren. Derfor stillede vi så spørgsmålet: Hvornår er det nødvendigt i lavindkomstlandes behandlingssystemer at indføre virusmængde-målinger for at forhindre, at HIV-epidemien svinger over til at bestå af virus, som er resistent over for den medicin, som behandlingssystemet bruger?

Behov for snart at udvikle billig virusmængde-målings-teknologi
Svaret blev, at hvis lægerne satte patienter i behandling i 2010 og straks brugte virusmængde-målinger ville 5,4 procent af HIV-patienter smittet i 2020 have en resistent stamme, mens tallet ville være 6,1 procent hvis man ventede med introducere virusmængde- målingen til 2015.

- Vores model bekræfter altså, at det ikke gør nogen forskel om virusmængdemåling bliver indført nu eller om fem år, slår Jens Lundgren fast. Det gælder i lavindkomstlande stadig om at indkøbe HIV-tests og medicin. Hvis disse landes sundhedsmyndigheder skal prioritere mellem forskellige behandlingsregimer, skal fokus nu og her være på at HIV-teste befolkningen og sætte de HIV-positive i behandling.

- Vores model viser dog også, at hvis man venter meget længere end 2015 ville antallet af nysmittede med resistent HIV stige endnu mere, og til sidst gøre førstevalgsbehandlingen ubrugelig. På længere sigt er der altså stort behov for at få udviklet en billig virusmængde-målings-teknologi til verdens fattigste regioner ellers får vi problemer med resistent virus, siger professor Jens Lundgren fra Københavns Universitet.

Milliardæren og filtantropen Bill Gates satser blandt andre tiltag i øvrigt på at støtte udviklingen af den billige virusmænge-målings-teknologi.

Undersøgelsen er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift AIDS.

Relevant information

http://www.ku.dk