Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-11   -   Pressemeddelelse

KU ser frem til tæt samarbejde med ministeriet

Bestyrelsen for Københavns Universitet konstaterer, at Videnskabsministeriet i dag har sat Københavns Universitet under skærpet administrativt tilsyn. Indgrebet kommer efter, at ministeren udtaler alvorlig kritik af bestyrelsens håndtering af Penkowa-sagen.

- Bestyrelsen har noteret sig videnskabsministerens melding. Jeg er ikke enig i ministerens kritik af bestyrelsen. Københavns Universitet indgår naturligvis gerne i en dialog med ministeriet om universitetets handleplan, der er affødt af erfaringerne fra Penkowa-sagen, fastslår universitetets bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen.

Uklarhed om skærpet tilsyn
Det er endnu ikke klart, hvad det skærpede tilsyn fra ministeriet indebærer. Danske Universiteter har ifølge loven et selvstyre med et armslængde princip i forhold til det politiske system.

Kammeradvokatens undersøgelser viser, at Københavns Universitet ikke holdt hånden over Penkowa. Men bestyrelsen har taget samtlige af Kammeradvokatens anbefalinger til efterretning. Den har bl.a. slået fast over for både ministeren og pressen, at universitetets håndtering af indstillingen til EliteForskprisen var kritisabel og udtryk for et fejlskøn. Universitetet burde også på et tidligere tidspunkt have undersøgt sagen om den studerende, som kom i klemme på grund af falske beskyldninger fra Penkowa.

- Jeg vælger ikke at tolke dette som udtryk for mistillid. Ministeren vil vide, hvordan vi følger op på Kammeradvokatens kritik, og det har jeg ingen problemer med. Jeg er uenig med ministeren om håndteringen af sagen, men tager meldingen til efterretning og ser med fortrøstning frem til tilsynet, siger bestyrelsens næstformand Claus Bræstrup.

Relevant information

http://nyheder.ku.dk/penkowa/


Pressekontakt


Firma

Københavns Universitet
Nørregade 10, postboks 2177
1017 København K , Danmark

  35 32 26 26

http://www.ku.dk

Modtag nyheder fra Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater