23/03-11   -   Pressemeddelelse

Skræddersyet depressionsbehandling betaler sig

Lægemidler virker langt fra ens på alle. 30-40 procent af de danskere, der er i behandling for depression, oplever ingen eller en utilstrækkelig effekt af deres medicin. Et nyt forskningsprojekt udforsker nye veje i behandlingssystemet - og vurderer økonomien bag.

Ph.d.-studerende Svetlana Østergaard fra Institut for Farmakologi og Farmakoterapi på Københavns Universitet har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling med overskriften: Rational Individualised Pharmacotherapy in Depression Management på Det Farmaceutiske Fakultet:

- På baggrund af forskellige datakilder har jeg foretaget en cost-effectiveness-analyse på sundhedssystemets vegne. Hvad er den mest lønsomme behandlingsform? Analysen viste med al tydelighed, at et skræddersyet behandlingsforløb med medicin i kombination med samtaleterapi er det mest gavnlige. Her får et større antal patienter det bedre. Selvom omkostningerne ved kombinationsbehandling er større i det enkelte tilfælde, kan behandlingsformen betale sig, fordi mulighederne for helbredelse er bedre, siger Svetlana Østergaard.

Ifølge Svetlana Østergaards undersøgelse har patienter i kombinationsbehandling dobbelt så stor sandsynlighed for at få det bedre, som de patienter der udelukkende modtager medicinsk behandling.

To perspektiver på individualiseret depressionsbehandling
Svetlana Østergaard har i sit forskningsprojekt undersøgt forskellige former for skræddersyet, individualiseret depressionsbehandling. Hun har gennemtrawlet litteraturen og gennemført en såkaldt metaanalyse for at få fakta på plads om kombinationsbehandling - altså antidepressiv medicin i sammenhæng med et samtaleterapeutisk forløb.

Samtidig har hun ved hjælp af et spørgeskema bedt en række forskere forholde sig til fremtidsperspektiverne for skræddersyet medicinsk behandling på basis af individuel genetisk profil.

De to undersøgelser giver - med deres vidt forskellige udgangspunkt - et dynamisk billede af de forskellige former for skræddersyet behandling:

- Mit udgangspunkt er depressive patienter i primærsektoren - altså uden for sygehusvæsenet - som har enten begrænset eller ingen gavn af antidepressiv medicin. Hvordan forbedrer vi behandlingen? Kan vi gøre hverdagen lettere for de depressionsramte? Hvilket behandlingsalternativ giver samfundet mest for pengene? Jeg har først og fremmest undersøgt, hvilke former for intervention, der har den største effekt - og samtidig har jeg beskæftiget mig med behandlingstrends på området, fortæller Svetlana Østergaard.

Medicinering baseret på genetiske forskelle
En af de helt store trends inden for fremtidens skræddersyede depressionsbehandling er medicinering baseret på genetisk profil.

Genet, som koder for transporten af hjernens såkaldte lykkestof serotonin, hedder SLC6A4, og den del af genet, som kaldes 5-HTTLPR menes at have stor betydning for, hvordan patienter reagerer på antidepressiv medicin. Oplysningen får givetvis stor betydning i fremtidens behandling, og forskere blev i en af ph.d.-projektets undersøgelser bedt om at forholde sig til kliniske forsøg på baseret på den genetiske profil:

- Vi er alle forskellige biologisk set. På sigt vil det kunne lade sig gøre at fremstille antidepressiv medicin, der kan tilpasses individuelle forskelle, fortæller Svetlana Østergaard.

Hun understreger samtidig, at der er for lidt viden på området til, at individualiseret medicinering baseret på genetiske forskelle kan betale sig på nuværende tidspunkt.

Relevant information

http://www.ku.dk