26/04-11   -   Pressemeddelelse

Hvilken mavetype har du?

Forskere fra Københavns Universitet viser, at menneskers tarmflora uanset nationalitet, køn og alder organiserer sig i bestemte typer. Typen af tarmflora menes at have stor betydning for, hvordan vi reagerer på både vores kost og på medicin, der optages gennem tarmen. Resultatet er netop publiceret af tidsskriftet Nature.

De fleste kender til blodtyper, nogle også til vævstyper, men nu skal vi måske også til at tale om mavetyper. Forskere fra Københavns Universitet har netop, som del af et større internationalt forskningskonsortium, kortlagt tre særlige "enterotyper", dvs. tre karakteristiske systemer, som bakterierne i menneskers tarm er sammensat efter. Hver af disse tre typer beskriver en særlig balance mellem forskellige bakterier i fordøjelsessystemet, og menes at have stor indflydelse på, hvordan vi optager fødevarer og lægemidler.

Resultatet er netop publiceret i tidsskriftet Natures online publicering, for resultater, der fortjener at komme hurtigt ud. Og opdagelsen af enterotyper ventes da også at få betydning for forskningen på en række områder, forklarer professor Oluf Borbye Pedersen, professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU og en af hovedpersonerne i det internationale forskningskonsortium MetaHIT, der står bag resultaterne.

- Vores resultater viser, at vi formentlig har afdækket et nyt "biologisk fingeraftryk" på linje med blodtyper og vævstyper. De tre enterotyper forekommer på tværs af nationaliteter og er uafhængige af køn og alder. Hver enterotype har en bestemt sammensætning af bakterier som har specifikke funktioner, f.eks. energiproduktion ud fra nedbrydning af kostfibre eller dannelse af visse vitaminer. Det kan muligvis få betydning på en række områder fra forskning i individualiseret kostrådgivning til design af lægemidler, der er tilpasset den enkelte enterotype, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Han understreger, at resultaterne i Nature i sig selv ikke siger noget om, hvordan de tre enterotyper hver især påvirker de mennesker, der er vært for bakterierne. De indtil videre tre identificerede enterotyper vil sandsynligvis også efter mere forskning blive suppleret med flere 'mavetyper'. Men påvisningen af, at de findes, giver forskerne nogle helt nye muligheder for at studere, hvordan de 1,5 kg tarmbakterierne, som vi alle lever med i fordøjelsessystemet, påvirker vores helbred.

Forskerne fra MetaHIT, som er et internationalt EU støttet projekt, har undersøgt i alt 278 mennesker fra Danmark, Italien, Spanien, Frankrig, Japan og USA til artiklen i Nature. Fra Danmark har medvirket forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet; fra Lundbeck Fondens Genforskningscenter, LuCamp; og fra Center for Biologisk Sekvensanalyse, Institut for Systembiologi på Danmarks Teknisk Universitet og Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Professor Forskere fra Københavns Universitet viser, at menneskers tarmflora uanset nationalitet, køn og alder organiserer sig i bestemte typer. Typen af tarmflora menes at have stor betydning for, hvordan vi reagerer på både vores kost og på medicin, der optages gennem tarmen. Resultatet er netop publiceret af tidsskriftet Nature.

De fleste kender til blodtyper, nogle også til vævstyper, men nu skal vi måske også til at tale om mavetyper. Forskere fra Københavns Universitet har netop, som del af et større internationalt forskningskonsortium, kortlagt tre særlige "enterotyper", dvs. tre karakteristiske systemer, som bakterierne i menneskers tarm er sammensat efter. Hver af disse tre typer beskriver en særlig balance mellem forskellige bakterier i fordøjelsessystemet, og menes at have stor indflydelse på, hvordan vi optager fødevarer og lægemidler.

Resultatet er netop publiceret i tidsskriftet Natures online publicering, for resultater, der fortjener at komme hurtigt ud. Og opdagelsen af enterotyper ventes da også at få betydning for forskningen på en række områder, forklarer professor Oluf Borbye Pedersen, professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU og en af hovedpersonerne i det internationale forskningskonsortium MetaHIT, der står bag resultaterne.

- Vores resultater viser, at vi formentlig har afdækket et nyt "biologisk fingeraftryk" på linje med blodtyper og vævstyper. De tre enterotyper forekommer på tværs af nationaliteter og er uafhængige af køn og alder. Hver enterotype har en bestemt sammensætning af bakterier som har specifikke funktioner, f.eks. energiproduktion ud fra nedbrydning af kostfibre eller dannelse af visse vitaminer. Det kan muligvis få betydning på en række områder fra forskning i individualiseret kostrådgivning til design af lægemidler, der er tilpasset den enkelte enterotype, forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Han understreger, at resultaterne i Nature i sig selv ikke siger noget om, hvordan de tre enterotyper hver især påvirker de mennesker, der er vært for bakterierne. De indtil videre tre identificerede enterotyper vil sandsynligvis også efter mere forskning blive suppleret med flere 'mavetyper'. Men påvisningen af, at de findes, giver forskerne nogle helt nye muligheder for at studere, hvordan de 1,5 kg tarmbakterierne, som vi alle lever med i fordøjelsessystemet, påvirker vores helbred.

Forskerne fra MetaHIT, som er et internationalt EU støttet projekt, har undersøgt i alt 278 mennesker fra Danmark, Italien, Spanien, Frankrig, Japan og USA til artiklen i Nature. Fra Danmark har medvirket forskere fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet; fra Lundbeck Fondens Genforskningscenter, LuCamp; og fra Center for Biologisk Sekvensanalyse, Institut for Systembiologi på Danmarks Teknisk Universitet og Biologisk Institut, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Relevant information

http://www.ku.dk