Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/04-11   -   Pressemeddelelse

Oplev Forskningens Døgn i København

Torsdag til lørdag folder Københavns Universitet formidlingsvingerne ud i København. I anledning af Videnskabsministeriets landsdækkende videnskabsfestival, Forskningens Døgn, er der rundt om i København mulighed for at opleve forskningen på egen krop og prøve spændende aktiviteter og workshops, der udspringer af KU's forskning.

I år er Københavns Universitet på Forskningens Døgn den 28. - 29. april repræsenteret med en lang række spændende arrangementer og aktiviteter, hvor alle interesserede har mulighed for at teste og lære nyt om KU's forskning.

Forskningskommunikationsprisen
Arrangementet bliver åbnet på Københavns Rådhus, hvor videnskabsministeren og H.K.H. Prinsesse Marie torsdag kl. 11 vil overrække årets Forskningskommunikationspris. På Rådhuspladsen står forskere fra KU torsdag og fredag klar med en bred vifte af spændende foredrag og aktiviteter inden for humaniora, samfundsvidenskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Besøgende kan fx smage hjemmelavet insektslik eller afprøve bæredygtig byplanlægning via smart phones.

- Vi er rigtig glade for, at det sammen med Københavns Kommune igen i år er lykkedes at få sat et spændende program sammen på Rådhuspladsen. I år er det fælles tema 'Bæredygtighed for mennesker og dyr', fortæller chefkonsulent Charlotte Autzen fra Kommunikationsafdelingen på Københavns Universitet.

Sundhedsforskning og Asien studier
I den anden ende af København kan man på Københavns Universitets Metabolismecenter på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet få indblik i nogle af verdens største sundhedsproblemer - fedme og sukkersyge. Her viser forskere, hvordan de lige nu er i gang med at løse disse gåder via en række spændende forsøg på dyr og mennesker.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek på Gothersgade sætter fokus på kultur og konflikt. Til arrangementet udFORSK kan man fx opleve en asiatisk helhedsoplevelse med oplæg om aktuel forskning om klimapolitik i Asien, kreativ udsmykning og live musik spillet på shakuhachi af Kiku Day.

- Vi oplever hvert år stor tilslutning til festivalen. Med nye forskningsaktiviteter og spændende ny forskning, vil der også i år være gode muligheder for at lære nyt og teste sine evner inden for forskning, siger chefkonsulent Charlotte Autzen.

- Særligt de danske folkeskoleelever viser interesse for vores projekter, og vi gør en stor indsats for at tilbyde aktiviteter, der kan give eleverne ny og brugbar viden om KU's forskning. Vores aktiviteter er også målrettet børnefamilier, som hvert år har stor glæde af at deltage i arrangementet, siger Charlotte Autzen.

Formålet med Forskningens Døgn er at vække interessen for forskning. Til arrangementerne får den danske befolkning mulighed for at blive underholdt og samtidig lære nyt - særligt dem, der ikke til dagligt har berøring med forskning og innovation.

Yderligere info om Københavns Universitets tilbud ved Forskningens Døgn kan findes på Videnskabsministeriets hjemmeside www.forskningensdoegn.ku.dk

Relevant information

http://forskningensdoegn.ku.dk/


Pressekontakt


Firma

Københavns Universitet
Nørregade 10, postboks 2177
1017 København K , Danmark

  35 32 26 26

http://www.ku.dk

Modtag nyheder fra Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire