06/06-11   -   Pressemeddelelse

Millioner til at afprøve vaccine mod graviditetsmalaria

Hvert år tager malariaparasitten livet af 10.000 gravide og op mod 200.000 nyfødte. Læger verden over har i årevis forgæves søgt efter en form for medicinsk beskyttelse. Det er nu lykkedes forskere fra Københavns Universitet at finde en biokemisk svaghed hos malariaparasitten. Med en bevilling på 15 millioner kroner fra Højteknologifonden og et samarbejde med to danske biotekfirmaer går forskerne nu i gang med at udvikle vaccinen og gennemføre de første forsøg der skal vise, om vaccinen er sikker at bruge.
Malariaparasitten er en snylter, der rejser fra en inficeret mygs spyt til leveren for at ende i vores røde blodlegemer, hvor den slår sig ned og begynder at formere sig.

- Især gravide og små børn under fem år er udsatte for malaria på grund af snylterens djævelske overlevelsesmekanismer. Snylteren har en protein-krog, der er designet til at hage sig fast i moderkagen. Den fører til blodmangel hos moderen, som i værste fald dør, eller føder for tidligt. Det øger fødsels- og spædbarnsdødeligheden, fortæller lektor Ali Salanti fra Københavns Universitets Center for Medicinsk Parasitologi, der er tovholder på projektet.

Parasitten snyder immunsystemet
Immunsystemet går normalt til angreb på fremmedlegemer, men da vores milt konstant filtrerer blodet og fjerner ødelagte og deforme blodceller, har kroppens naturlige forsvarsværker ikke brug for at tjekke blodet. Den kendsgerning udnytter malariaparasitten.

Et inficeret rødt blodlegeme er stivere end normalt, så milten ville ødelægge celle og snylter, hvis ikke parasitten havde et udspekuleret arsenal af protein-kroge. Med dem hager den sig fast i indersiden af karvæggen, og selv hvis vores immunsystem får bekæmpet én krog, så har parasitten hele 60 forskellige. Og de er igen forskellige fra parasit til parasit.

Udfordring at udvikle malariavaccine
Forskere har længe søgt efter en vaccine, som kunne angribe malariaparasittens særlige moderkage-krog. Udfordringen skyldtes ikke mindst, at parasittens kroge er lange proteiner, som er svære at fremstille kunstigt i laboratoriet til brug i vacciner.

Efter en omfattende forskningsindsats er det nu lykkedes forskerne at identificere en stump på moderkage-krogen (VAR2CSA), som både er afgørende for, at parasitten kan hage sig fast i moderkagen, og som kan fremstilles kunstigt til en vaccine.

- En vaccine skal stimulere immunsystemet til hurtigt at angribe noget, der er fremmet i kroppen. Så det gjaldt om at finde en del af moderkage-protein-krogen, som parasitten ikke kan klare sig uden og som vi kunne rette en vaccine mod, forklarer lektor Ali Salanti.

Samarbejde om masseproduktion af vaccinen
Med 15 millioner kroner fra Højteknologifonden går Ali Salanti og kollegerne sammen med biotekfirmaerne ExpreS2ion Biotechnologies og CMC Biologics A/S for at udvikle en metode til at masseproducere vaccinen.

Derefter kan forskerne foretage kliniske forsøg i dyr og mennesker, og hvis det lykkes, vil parasitologerne fra Københavns Universitet og deres partnere komme med et stort bidrag til at nå FN's Millennium Development Goal (MDG) 4 og 5. De to mål opfordrer verdens lande til at arbejde på at sænke den globale børnedødelighed med to tredjedele og barselsdødeligheden med trefjerdedele.

Relevant information

http://www.ku.dk