15/06-11   -   Pressemeddelelse

Fisk med indbygget fartkontrol

Fisk svømmer i stimer for at undgå rovfisk og øge chancerne for at finde føde. Indtil nu har man opfattet alle fisk i en fiskestime ens, og at fiskens placering i flokken var mere eller mindre tilfældig. Ny forskning viser, at det langt fra er tilfældet.

En undersøgelse offentliggjort i det velansete tidsskrift Proceedings of the Royal Society B viser, at fisk svømmer på fastlagte pladser i fiskestimen - afhængig af deres fysiske styrke (iltkapacitet og svømmehastighed). Ved høje svømmehastigheder leder de stærkeste fisk an, mens de svageste svømmer bagest. Ved lavere hastigheder er fiskenes position i stimen mere tilfældig.

- Det er ikke småkræfter, de svageste fisk kan spare ved at lurepasse som de sidste i stimen. De bruger omkring 12 procent færre kræfter på at bevæge sig, end de forreste fisk. Resultaterne viser os desuden, at den fysiologiske kapacitet er meget vigtig for individets rummelige placering i en fiskestime. Det er ny viden, som har store perspektiver for forståelsen af fisks adfærd og livsbetingelser i havene, siger professor (mso) John Fleng Steffensen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet, der har været med i et europæiske samarbejde, som ligger bag opdagelsen.

En del af projektet på Københavns Universitet gik ud på, at studere svømmeadfærden hos multer, der svømmede i en lukket vandtunnel.

Flokdyr og cykelløb
Mange dyr bevæger sig i flok. Bl.a. fugle flyver i formationer for at spare mest muligt på energien under forskellige vindforhold. Det viser sig nu, at fiskestimer benytter sig af lignende koordinerede bevægelser for at udnytte hinandens styrker og svagheder på bedste vis til fordel for hele stimen.

De forreste fisk har adgang til den bedste føde. Derfor er de forreste fisk også de stærkeste, og dem der bruger mest energi for at føre stimen frem i vandet. Derimod ligger de bageste fisk og lurepasser lidt. De er svagere, fordi de bl.a. ikke får den bedste føde. Til gengæld udnytter de slipstrømmen fra stimen og skal ikke forbrænde så meget energi for at følge med.

Princippet er det samme som for vi mennesker, når vi bevæger os i flok. Under for eksempel et cykelløb 'går' de stærkeste cyklister i udbrud og forbrænder store mængder af energi på ganske kort tid, mens hovedgruppen ligger støt tilbage i en tæt flok, der kan arbejde mere regelmæssigt og bedre spare på kræfterne.

Pitstop i havet
For at blive klogere på fiskenes iltforbrug i forhold til den energi, de brugte hver især, beregnede forskerne hver enkelt fisks energiomsætning i forhold til deres placering i stimen. Det viste sig tydeligt, at de forreste fisk bevægede sig væsentlige mere end de bageste. Derfor havde de også brug for mere føde og ilt.

Professor John Fleng Steffensen fra Københavns Universitet var med til observationerne, hvor forskerne bl.a. fandt ud af, at de bageste fisk bevægede halen færre gange end fiskene i front - men pudsigt nok svømmede de alle med samme hastighed.

- Når fisk i havene bevæger sig over store afstande, kan udnyttelse af placering være til gavn for hele stimen. Et skift af placering undervejs kan være et tiltrængt 'pitstop' for den enkelte fisk, men styrker stimen som helhed, så de ikke blot kan svømme længere, men også skiftes til at have adgang til den bedste føde, understreger John Fleng Steffensen.

Kontakt :
Professor mso John Fleng Steffensen, Biologisk Institut, Københavns Universitet og DTU-Aqua, DTU
Tlf. 60 77 04 90 , Web: www.mbl.ku.dk/JFSteffensen

Kommunikationsmedarbejder Helle Blæsild, Biologisk Institut, Københavns Universitet
Mobil: 28 75 20 76

Relevant information

http://www.ku.dk