Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/06-11   -   Pressemeddelelse

Nyt center baner vej for mere viden om vores celler

Den 23. juni bliver Center for Advanced Bioimaging indviet på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Centeret råder over landets bedste supermikroskoper og vil gøre det lettere at afdække ny viden om hidtil ukendte funktioner og egenskaber i celler. Det åbner mulighed for store fremskridt inden for forskningen i bl.a. stamceller, kræft, fødevarekvalitet, dyrereproduktion og plantebioteknologi.

Bioimaging er et relativt nyt forskningsområde, hvor man med avanceret supermikroskopi kan gennemlyse de fineste detaljer i levende celler uden at forstyrre dem. Det giver mulighed for at følge udviklingen i raske og syge celler og dermed lære mere om, hvordan biologien hænger sammen og om, hvordan cellerne kommunikerer med hinanden.

Bioimaging indgår som et centralt værktøj en lang række forskningsprojekter, hvor man ønsker at forstå sammenhængen i de processer som foregår inde i cellerne. Det nye Center for Advanced Bioimaging (CAB) åbner derfor dørene for både forskergrupper og virksomheder, der får mulighed for at benytte sig af centerets faciliteter:

- Vi er glade for at kunne tilbyde danske og udenlandske forskere og virksomheder denne mulighed. Centeret råder over måleudstyr, der kan konkurrere med det bedste i verden, og vi har samtidig sørget for, at alle brugere kan få grundig oplæring i, hvordan udstyret skal håndteres. Danske forskere og virksomheder behøver derfor ikke længere at rejse til udlandet for at udføre deres forsøg, siger centerleder og professor Alexander Schulz fra LIFE- Det Biovidenskabelige Fakultet.

Center for Advanced Bioimaging Denmark er et samarbejde mellem tre fakulteter på Københavns Universitet: LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet samt Det Farmaceutiske Fakultet.

Læs mere om CAB på centrets hjemmeside og se, hvad forskerne i LIFEs elitemiljø inden for bioimaging er optaget af på elitemiljøets hjemmeside.

Åbningsarrangement
Centeret bliver indviet torsdag den 23. juni kl. 10 med en åbningstale af rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet. Der vil desuden være indlæg om fremtidsudsigterne inden for bioimaging samt en guidet rundvisning, hvor gæster og journalister kan opleve faciliteterne.

Se det fulde program for indvielsen : http://www.bioimaging.life.ku.dk/Program.aspx

Kontakt:
Professor og centerleder Alexander Schulz, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet
Pressemedarbejder Katherina Killander, LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet

Relevant information

http://www.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Universitet
Nørregade 10, postboks 2177
1017 København K , Danmark

  35 32 26 26

http://www.ku.dk

Modtag nyheder fra Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire