Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/08-11   -   Pressemeddelelse

De store folkesygdomme i globalt excellent fokus

Fem sundhedsfaglige miljøer modtager tirsdag den 23. august i alt 7,5 millioner i 'Global Excellence - i sundhed' fra Region Hovedstaden. Fire af miljøerne er knyttet til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, og her er omdrejningspunktet især de store folkesygdomme, som påvirker danskernes helbred.

Verdens største undersøgelse af folkesundheden
På Herlev Hospital leder professor Børge Nordesgaards afdeling for klinisk biokemi efter alle de faktorer, der fører til de store folkesygdomme, som fx blodprop i hjertet, blodprop i hjernen, cancer, og kronisk obstruktiv lungesygdom.

- Vi arbejder på et befolkningsstudie, Herlev/Østerbroundersøgelsen, men næsten 100.000 deltagere, fortæller Børge Nordestgaard, og fortsætter: Studiet vokser med 10.000 mennesker om året, og er det største enkeltstudie af den almindelige befolkning i verden. Gennem samarbejder med 100 afdelinger rundt om i verden skal det indsamlede materiale give os helt ny indsigt i de folkesygdomme, som koster både samfundet og den enkelte.

Verdensberømt behandling af hjertesygdomme
På kardiologisk afdeling P på Gentofte hospital fokuserer professor Christian Torp-Pedersens gruppe fokuserer folkesygdommene hjertesvigt, blodprop i hjertet og rytmeforstyrrelser, som gruppen gennem sit arbejde har været med til at forme behandling af på verdensplan.

- Vores kardiologiske afdeling har været med til at forme behandling med ACE-hæmmere, betablokkere og flere antiarytmiske stoffer, siger professor Christian Torp-Pedersen.

Forskergruppe på kardiologisk afdeling ser desuden på de epidemiologiske aspekter af hjertesygdomme, og har de senere år bla. skabt opmærksomhed omkring almindelige smertestillende midlers risiko. Et arbejde fra afdelingen har fx fjernet midlet diclofenac fra håndkøb, mens andre har skabt fokus på, at hjertestartere er forkert placeret og er den direkte årsag til, at der nu er placeret hjertestartere på Hovedbanegården i København.

Børge Nordestgaards gruppe vil bruge Global Excellence-prisen til at styrke gruppens internationale samarbejder og til at tiltrække internationale forskere til afdelingen og gruppen. På Gentofte vil kardiologerne benytte Global Excellence-midlerne til at styrke afdelingens forskning generelt ved at øge den statistiske kompetence, og til at øge samarbejde med førende internationale miljøer.

Global Excellence - i sundhed
Global Excellence er et udviklingsprogram som Region Hovedstaden laver sammen med Københavns Universitet og DTU. Det anerkender og fremmer faglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter, hvis forskning, udvikling og brug af ny viden om nye teknologier og nye behandlingsformer er i verdensklasse.

De fem forskningsmiljøer modtager hver 1,5 millioner den 23. august ved en reception i København. Læs Region Hovedstadens pressemeddelelse om uddelingen (http://bit.ly/pXhU86).

Relevant information

http://www.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Universitet
Nørregade 10, postboks 2177
1017 København K , Danmark

  35 32 26 26

http://www.ku.dk

Modtag nyheder fra Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire