Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/08-11   -   Pressemeddelelse

Nu kan landets grusarealer sikres mod regnskyl

Grusbelægninger bliver i stigende grad anlagt overalt i landet, men de mangler ofte et system til overfladeafvanding. Det giver problemer, når det regner så meget som i år. Grus i store mængder skyller væk og det er dyrt at reparere grusarealerne. Seniorrådgiver Palle Kristoffersen fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har nu løst problemet ved at udvikle en vandrende, der effektivt leder regnvandet væk.

Vandrenden Omega Drain Line kan indbygges i et hvilket som helst gruslag og er verdens første afvandingssystem specielt udviklet til grusarealer:

- Afvanding af grusbelægninger er afgørende for at de holder og fungerer, når det regner.

Med vandrenden har vi hjulpet park- og landskabssektoren med et effektivt, men enkelt afvandingssystem, der leder regnvand væk fra grusarealer så de ikke lider skade, fortæller Palle Kristoffersen fra LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet og tilføjer: Vandrenden understøtter desuden brugen af Slotsgrus, som vi tidligere har udviklet.

Teknologioverførsel til erhvervet
Københavns Universitet har beskyttet designet og indgået en international licensaftale med firmaet GH Form, der producerer park- og gadeinventar. Vandrenden er et eksempel på god teknologioverførsel mellem universiteter og erhverv:

- Det er glædeligt, at man som forsker kan udvikle nogle brugbare produkter der løser nogle konkrete udfordringer i samspil med erhvervet, siger Palle Kristoffersen.

Omega Drain Line vil blive præsenteret ved fagudstillingen Have & Landskab http://www.hl11.dk/ den 24.- 26. august 2011 i Slagelse.

###

Om Omega Drain Line
Vandrenden består af en tre meter lang stålplade i 3 mm tykkelse formet som et "omega". Deraf navnet "Omega linje dræn" og "Omega Drain Line". Denne facon giver renden sin egen styrke og "krøllerne" anvendes ved samling af flere elementer. Vandrendes samlede højde på 16 cm betyder at den i sin helhed kan indbygges i gruslaget.

Relevant information

http://www.fi.ku.dk


Pressekontakt


Firma

Københavns Universitet
Nørregade 10, postboks 2177
1017 København K , Danmark

  35 32 26 26

http://www.ku.dk

Modtag nyheder fra Københavns Universitet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater