26/08-11   -   Pressemeddelelse

Bedstemor skal stå til rådighed for familien - men er ikke en del af den

Den traditionelle husmor er for længst afgået ved døden. I dag udfylder bedstemor husmorens rolle i kernefamilien, og både familie og samfund forventer, at hun yder gratis omsorgsarbejde for familien, men opfatter hende ikke som del af den. Sådan konkluderer Anne Leonora Blaakilde fra Københavns Universitet i ny afhandling om ældre kvinders position i familien og i samfundet.

Når lille Isabella eller Villads er syge, og mor eller far ikke kan tage fri for at passe dem, er det bedsteforældrene - og først og fremmest bedstemor - der forventes at tage over og passe børnene. Men selv om bedstemor troligt stiller op og yder omsorg for kernefamilien, er hendes position i familien og samfundet marginaliseret.

- Ordet familie har udviklet sig til primært at betyde kernefamilie; vi har ikke ord for resten af familien, som derfor får betegnelser som "slægt" eller "udvidet familie". De ældre hører simpelt hen ikke med, og i forskningsmæssig og statslig henseende er de også fraværende, fx på den offentlige hjemmeside borger.dk, hvor afsnittet om familien slutter ved skilsmisse, siger etnolog Anne Leonora Blaakilde fra SAXO-Instituttet ved Københavns Universitet.

- Bedsteforældre i dag har ikke rettigheder i forhold til deres børnebørn, men kernefamilien nærer paradoksalt nok store forventninger til, at bedsteforældrene yder en stor indsats, især over for børnebørnene, siger Anne Leonora Blaakilde, der baserer sin afhandling på analyser af kvalitative interview med 21 bedstemødre, historisk litteratur, mediemateriale og policy papers.

Også staten trækker på ulønnet kvindelig arbejdskraft
Det er dog ikke kun familierne, som lægger pres på de ældre kvinder. Velfærdsstaten er ifølge Anne Leonora Blaakilde indrettet sådan, at de ældre kvinder tilskyndes til at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde.

- Traditionen for ulønnet omsorgsarbejde, der tidligere har ligget i hjemmet hos husmoderen, er nu flyttet over hos de ældre kvinder. Og velfærdsstaten ansporer faktisk også de ældre til at bidrage med frivilligt arbejde i kommunale frivillighedsordninger med navne som "bedstemorordninger" eller "mormorordninger", forklarer Anne Leonora Blaakilde og tilføjer:

- Kvindeligt familiearbejde uden løn fortsætter således i dag, ikke kun som lavere betalt omsorgsarbejde på arbejdsmarkedet, men også som en forventning om gratis eller meget billig arbejdskraft fra bedstemoragtige kvinder.

Bland dig uden om, mor!
Afhandlingen baserer sig som nævnt på analyser af interview med 21 ældre kvinder, hvis livshistorier tegner udviklingen i det 20. århundredes danske familiekultur.

Et af de mere bemærkelsesværdige træk i samtalerne med kvinderne var, at synet på moderrollen gradvist ændrede sig op gennem det 20. århundrede blandt kvinderne selv:

- Kvinderne omtaler deres egne mødre mere og mere negativt over tid. Den omsorgsfulde, ældre mor skal på den ene side fungere som praktisk hjælper, men må på den anden side ikke blande sig for meget. Og hun er desuden alt for gammeldags. Og i dag er det sådan, at en mor aldrig må sin datter give gode råd, men skal lade den unge mor "gøre sig sine egne erfaringer" ved hjælp af officiel litteratur og selvhjælpsbøger, fortæller Anne Leonora Blaakilde.

Anne Leonora Blaakilde forsvarede sin afhandling Bedstemorsnak d. 25. august på Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Relevant information

http://www.ku.dk