Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/10-12   -   Pressemeddelelse

Sæt Kina på din virksomheds dagsorden

Overvejer du som virksomhedsleder at starte op med eksport af løsninger og udstyr til Kina, så er der nu hjælp at hente i et nyt projekt om Kina VÆKST!

Køge Erhvervsservice arrangerer d. 3. oktober, sammen med Væksthus Sjælland, et gå-hjem møde om Væksthusets nye projekt "KinaVækst". Her kan virksomhederne høre meget mere om, hvad det kræver at indtage Kina, og den støtte, vejledning og sparring man kan få i det nye projekt.

"Kina er et kæmpe marked, hvor der er mange muligheder for at lave gode forretninger. Men der er også mange faldgruber og erfaringer at lære af, og derfor skal virksomhederne af sted med det bedste udgangspunkt. Det er vi overbeviste om, at de får med KinaVækst", siger Mette Lerdorf, Konsulent i Køge Erhvervsservice, og ansvarlig for at formidle projektet til Køges virksomheder.

Det er erfarne folk, der står bag projektet. Væksthus Sjællands to projektledere Karin Vith Ankerstjerne og Peter Ølbye har tilsammen over 20 års erfaring fra det kinesiske marked. De ved hvor store muligheder, der ligger i Kina, også for små og mellemstore danske virksomheder, og de ved også hvad det kræver at slå igennem.

"Kina er ikke noget man gør med venstre hånd! Virksomheder, som gerne vil ind på det kinesiske marked, skal have Kina som et fokuseret og højt prioriteret indsatsområde", siger Karin Vith Ankerstjerne, projektleder for KinaVækst. "Kulturen og måden kineserne driver forretning på er helt anderledes og kan være et kulturchok for danske ejerledere. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne bliver rustet bedst muligt til at indtage Kina. Med KinaVækst projektet får virksomhederne lige den hjælp, de har brug for", fortsætter hun.

I KinaVækst arbejder virksomhederne målrettet med områder som IPR, salg, jura, kultur og forhandlingsteknik, ligesom der udarbejdes en konkret og individuel handlingsplan. Forløbet giver desuden deltagerne direkte kontakter i Kina samt mulighed for at følge op gennem forskellige temarejser.

Er du interesseret i at høre mere om din virksomheds muligheder på det kinesiske marked, så er muligheden der altså til Køge Erhvervsservices Gå-hjem møde om KinaVækst d. 3. oktober kl. 16-18 på Galoche Allé 15 i den hvide by.

Gå-hjem mødet er endnu et element i Køge Erhvervsservices efterårskampagne for at formidle Væksthuset i Vordingborgs tilbud til virksomhederne i Køge. "Vi er meget fokuserede på, at virksomhederne får nytte og gavn af de mange tilbud som bl.a. Væksthuset udbyder. Vi ser, at de virksomheder, som er med i det her, får lige den hjælp, de har brug for, for at bringe deres forretning fremad. Vi ved godt, at virksomhederne i en travl hverdag ikke selv har tid til at sætte sig ind i de mange muligheder. Men det vil vi gerne hjælpe dem med, for vi kan se at det virker", siger Rasmus Holst-Sørensen, Erhvervsservicechef i Køge Kommune.

Om projektet
KinaVækst er et nyt projekt fra Væksthus Sjælland, som skal klæde 45 virksomheder på til at sælge løsninger og udstyr på det kinesiske marked. KinaVækst har især fokus på 5 typer af virksomheder inden for fødevaresikkerhed, smart city, green tech, bæredygtigt byggeri og vandteknologi.

Gennem projektet vil du blandt andet få:
· vurderet din virksomheds potentiale på det kinesiske marked
· kontakt til de relevante kinesiske myndigheder
· en handlingsplan for virksomhedens strategi for Kina
· kontakt til potentielle relevante kunder

KinaVækst henvender sig til SMV'er, der ønsker at komme i gang med eksport til Kina gennem et trygt og sikkert forløb.


FAKTA

Kontakt
Køge Erhvervsservice, konsulent Mette Lerdorf, tlf. 2459 5008

KinaVækst projektledere:
Karin Vith Ankerstjerne, tlf. 6060 0913
Peter Ølbye, tlf. 5372 7195

Hvornår og sted:
Onsdag den 3. oktober kl. 16-18 på Galoche Alle 15, 1 i den hvide by. Det er gratis at deltage.

Tilmelding
Send en mail til erhvervsservice@koege.dk med din kontaktinfo.
Se mere om arrangementet på her: http://www.koegeerhvervsservice.dk/Arrangementer/KinaVaekst

Få mere information om Køge Erhvervsservice på www.koegeerhvervsservice.dk
Få mere information om Væksthus Sjællands tilbud til virksomheder på www.vhsj.dk


Relevant information

http://www.koegeerhvervsservice.dk


Pressekontakt


Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire