Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/01-13   -   Pressemeddelelse

Ny række fyraftensmøder for erhvervslivet

Køge Erhvervsservice inviterer erhvervslivet til gratis fyraftensmøder hele året rundt.

Torsdag den 24. januar kl. 16-18 bliver det nye initiativ skudt i gang med et foredrag om markedsføringsstrategi. Kom og bliv klogere på, hvordan du enkelt og effektivt kan lægge den rette strategi for din markedsføring, når Carsten Holløse fra Væksthus Sjælland besøger Køge Erhvervsservice lokaler i Den Hvide By. Carsten arbejder som vækstkonsulent med speciale i markedsføring og forretningsudvikling og har hjulpet over 200 virksomheder med at løfte forretningen til næste trin. Han fyldte de samme lokaler med interesserede virksomhedsejere, da han i den internationale iværksætteruge, UGE46, gav et indblik i, hvordan digital markedsføring kan bruges aktivt i kontakten med virksomhedens kundeemner.

Markedsføring skal planlægges
På fyraftensmødet den 24. januar vil temaet dreje sig om at lægge den rigtige plan for virksomhedens markedsføringsaktiviteter. Markedsføring er en kompliceret disciplin. Med en overordnet langsigtet strategi er der større chance for, at virksomheden får skabt synlighed hos de ønskede kundeemner, og dermed få størst mulig succes fremover. Carsten Holløse vil give inspiration og praktiske råd til, hvordan virksomheden kan komme i gang med en markedsføringsplan, og hvordan man med en markedsføringskalender sikrer, at der hele tiden kommer nye emner i pipelinen.

Vigtige forretningsområder
Køge Erhvervsservice planlægger at afholde 15 fyraftensmøder i løbet af 2013 og er på trapperne med det færdige program for det første halvår. Områder som PR, salg og likviditetsstyring er blandt de områder, som er på paletten til forårets program. Arrangementerne vil helt sikkert give masser af inspiration til, hvordan man kan styrke og udvikle virksomheden og samtidig give gode mulighed for at udvide sit eksisterende forretningsnetværk. Fyraftensmøderne foregår hos Køge Erhvervsservice, Galoche Allé 15, 1. sal. Arrangementerne er åbne for alle interesserede, men kræver forhåndstilmelding. Tilmelding på e-mail erhvervsservice@koege.dk eller på telefon: 20 52 94 04.

Relevant information

http://www.koegeerhvervsservice.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire