Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/01-13   -   Pressemeddelelse

Fremdrift og samarbejde på Vækstfabrikken i Køge

Der er gang i Vækstfabrikken i Køge, som åbnede i sommers, men der er stadigvæk få pladser tilbage for interesserede vækstmotiverede virksomheder.

Vækstfabrikken i Køge er en af de 11 Vækstfabrikker, som ligger spredt udover Region Sjælland. Vækstfabrikken er for iværksættere og virksomheder med lyst til at udfordre deres forretning og dagligdag via bl.a. nye forretningsrelationer og sparringspartnere. Med en plads på Vækstfabrikken i Køge får man ikke kun en kontorplads i et lækkert indrettet miljø. Der følger også et individuelt forløb med konsulentsparring, kompetenceudvikling, mentorordning og netværk via andre virksomhedsejere. "Og netop netværket med andre virksomheder resulterer ofte i mere forretning og udvikling for vores vækstfabrikanter", udtaler Mette Lerdorf, delprojektleder på Vækstfabrikken i Køge og konsulent i Køge Erhvervsservice.

Et kontorfællesskab med bonus

"Jeg lagde stor vægt på, at det var et sted, hvor der var andre virksomheder, og hvor jeg kunne få kollegaer at spare med i dagligdagen", siger Kim Skov Hilding, som har online virksomheden DigiMedia og en af de første vækstfabrikanter i Køge. "Først prøvede jeg forskellige muligheder i København, men da jeg så det her, blev jeg meget tiltrukket af de gode faciliteter og prisen - som var rigtig konkurrencedygtig. Herudover var det et rigtig professionelt set-up med køkkenfaciliteter og netkobling. Et sidste argument var mentorordningerne, som også er koblet på forløbet."

Lars Blumensaadt, som har virksomheden Blumensaadt Business Office er enig og tilføjer: "Et andet argument er, at der er mange potentielle samarbejdspartnere og kunder blandt virksomhederne på vækstfabrikken. Ikke bare i Køge, men også på de andre vækstfabrikker, der ligger i regionen. Jeg har fået flere nye kunder, efter jeg flyttede ind på vækstfabrikken, og det har givet mig en masse muligheder for vækst, som havde været sværere at opnå alene.

Værdifuldt vækstforløb og netværk

"Der er mange fordele", siger Maria Søgaard, som har virksomheden Peep Toe Candy. "Der er altid mennesker omkring en, og det er rart, at det er de samme, så man får en relation til dem. Man får sparringspartnere og det sociale bliver dækket ind: Man kan spise frokost sammen og mødes ved kaffemaskinen. En anden ting er, at man bliver koblet op på et vækstforløb, hvor man får en vækstkonsulent, som sikrer fremdrift. Herudover har jeg været på et netværksarrangement, hvor jeg fandt et netværk som jeg overvejer at melde mig ind i. Herudover får man muligheden for at komme på gode kurser, sådan at man får udviklet sine kompetencer."

Hvis du er interesseret i at se eller høre mere, kan du kontakte Mette Lerdorf, som er lokal delprojektleder på vækstfabrikken i Køge og konsulent i Køge Erhvervsservice. Mette kan kontaktes på telefon 24 59 50 08 eller e-mail: mette.lerdorf@koege.dk. Du kan også komme forbi og se vækstfabrikken på Galoche Alle 15,1 i Den Hvide By.

FAKTA

Kontakt
Mette Lerdorf, delprojektleder og konsulent i Køge Erhvervsservice. Telefon 24 59 50 08 eller e-mail: mette.lerdorf@koege.dk

Søren Berg Jørgensen, ErhvervsPhD Vækstfabrikkerne, Telefon 27 12 11 90 eller sbj@vaekstfabrikkerne.dk

Om Vækstfabrikken i Køge
Vækstfabrikken i Køge startede i sommeren 2012, og har i alt 20 pladser i lukket og åbent kontormiljø. Vækstfabrikken deler hus sammen med Køge Erhvervsservice og Køge Bugt Erhvervscenter. Etableringen af Vækstfabrikken i Køge er sket i et samarbejde mellem Væksthus Sjælland, Køge Kommune og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Se mere om Vækstfabrikken i Køge her www.koegeerhvervsservice.dk/vaekstfabrikken eller www.vækstfabrikkerne.dk/koege


Relevant information

http://www.koegeerhvervsservice.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire