Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/06-13   -   Pressemeddelelse

Kom i gang med eksporten, og få del i væksten

Det danske marked er lille, og sammenlignet med andre er væksten ikke særlig høj. Virksomheder kan derfor med stor fordel kigge ud over landets grænser, når der skal findes fremtidige vækstmuligheder. Ved Køge Erhvervsservices fyraftensmøde den 27. juni bliver deltagerne klædt på til eksport.

Når væksten i Danmark og på nærmarkederne er tæt på at være status quo, er det ikke let for virksomhederne at kæmpe om markedsandele. Det kan derfor være en fordel at kigge efter markeder, der ligger længere væk - også selvom der er en større social og kulturel kløft.

Køge Erhvervsservice afholder et lærerigt fyraftensmøde, hvor Bjarne Brynk Jensen fra Væksthus Sjælland giver tips og råd om eksport. Deltagerne vil her få inspiration og konkrete værktøjer til enten at starte op som eksportvirksomhed eller gribe den nuværende eksportudfordring an på en målrettet og professionel måde.

Eksportvirksomheder skaber mest vækst
En undersøgelse udarbejdet af Væksthus Sjælland viser, at det formodes at 65 % af eksportvirksomhederne vil opnå vækst i 2013 mod kun 44 % af de ikke eksporterende virksomheder.

Rasmus Holst-Sørensen erhvervsservicechef fra Køge Erhvervsservice fortæller, "Vi kan se, at væksten for øjeblikket skabes i de eksporterende virksomheder. Naturligt nok, da eksport kan drive virksomhedernes vækst fremad i tider, hvor hjemmemarkedet er stagnerende. Lige så naturligt er det, at vi derfor ønsker at hjælpe virksomhederne i Køge med at udvikle og udvide deres eksportaktiviteter".

På fyraftensmødet får deltagerne indblik i, hvordan man finder en salgspartner i udlandet, og hvordan man starter op med eksport. De kommer også hjem med konkrete værktøjer til, hvordan eksporten kan gribes mere professionelt an.

Oplægsholder Bjarne Brynk Jensen
Til at stå for arrangementet har Køge Erhvervsservice inviteret Bjarne Brynk Jensen, der er konsulent i Væksthus Sjælland og projektleder på GlobalVækst. Et projekt der arbejder for at dygtiggøre og effektivisere den internationale indsats i Region Sjællands virksomheder.

Fyraftensmødet er både for virksomheder, der overvejer eksportmarkedet, og for de der allerede er i gang, men har brug for mere viden og struktur.

Fyraftensmøder hos Køge Erhvervsservice
Fyraftensmødet med Bjarne Brynk Jensen holdes som en del af en række fyraftensmøder, hvor der bliver sat fokus på forskellige emner som for eksempel markedsføring, salg, PR og eksport. Emner som giver viden og værdi til iværksættere og virksomheder.

Arrangementer holdes torsdag den 27. juni kl. 16.00 - 18.00 på Galoche Allé 15, 1. sal i Den Hvide By.

Se programmet for fyraftensmøderne her: www.koegeerhvervsservice.dk/Arrangementer

Det er gratis at deltage, men kræver en tilmelding på www.koegeerhvervsservice.dk.


FAKTA

Om Køge Erhvervsservice
Køge Erhvervsservice er Køge Kommunes enhed, der tilbyder vejledning, arrangementer og kurser til Køges virksomheder og iværksættere. Fyraftensmøderne er blot et af mange arrangementer, som skal være med til at give ny viden til forskellige områder i virksomhedernes drift og udvikling.

Kontakt:
Jes Pettersson, konsulent, Køge Erhvervsservice, tlf. 20 52 94 04
Bjarne Brynk Jensen, projektleder, Væksthus Sjælland, tlf. 53 72 71 80

Relevant information

http://www.koegeerhvervsservice.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire