Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/06-13   -   Pressemeddelelse

Butikkerne stiller skarpt på internettet

Køge Erhvervsservice har netop afsluttet et RaketVækst forløb for detailbranchen i Køge og Ringsted. Her fik butiksejerne på tre dage indblik i, hvordan de kan bruge internettet til deres fordel frem for at lade sig udkonkurrere.

En række butiksejere fra Køge og Ringsted har gennemgået tre intensiv dage på RaketVækst forløbet. Forventningerne til kurset er, at butikkerne efterfølgende opnår vækst på flere fronter ved at fokusere på online salg og markedsføring. Tidligere deltagere har meldt tilbage om vækstrater på mellem 12 - 32 %.

Et helhedsbillede
Online markedsføring og online butikker er kommet for at blive. En del af de ejere, som har en fysisk butik, ser internettet som deres konkurrent, men på RaketVækst fik deltagerne indblik i, hvordan de kan bruge internettet til deres fordel. For kunderne vil faktisk gerne have begge dele. De ønsker både at komme i tale med en ekspedient, før de svinger dankortet, og at møde butikken online når de er på jagt efter det rette produkt. Et andet vigtigt element er derfor også, at der skabes et helhedsbillede mellem den måde butikken præsenterer sig på fysisk og på internettet. På den måde får kunderne fornemmelsen af, at de bliver modtaget med samme service og seriøsitet uanset, hvor de befinder sig.

Bag om RaketVækst
Raketvækst har både været en øjenåbner i forhold til, hvordan butiksejerne kunne inddrage internettet i deres arbejde med markedsføring og salg, og givet deltagerne en handlingsplan med hjem, som de kunne sætte i gang fra første dag.

"Vi har haft gode erfaringer med RaketVækst for virksomheder med handel til andre virksomheder, men har ikke tidligere haft lignende tilbud til detailbutikkerne. Vi kunne se, at både kundernes og butikkernes behov har ændret sig. Derfor giver det god mening, at butikkerne i større grad udnytter aktivt de muligheder, som online medierne giver. Dels for at skabe synlighed og dels for at hive kunderne ind i den fysiske butik. Med RaketVækst har butikkerne nu fået nogle konkrete redskaber at arbejde med for at få inddraget online mediet i deres daglige arbejde," fortæller konsulent fra Køge Erhvervsservice Mette Lerdorf

Grunden til, at butikkerne formodes at skabe vækst, er, at butiksejerne under hele forløbet har arbejdet aktivt med deres egen forretning. De har fået stillet vejledning og redskaber til rådighed og derigennem selv fundet svarene og udarbejdet en handlingsplan. De har altså ikke fået udleveret en pakkeløsning på førstedagen. For at sikre at tingene bliver fulgt til dørs, tilbydes butiksejerne opfølgningsmøder og netværk med de andre deltagere i tiden efter RaketVækst.

Udover at deltagerne har arbejdet med egne strategier, fik de også undervisning af Nils Hall Torgersen fra Væksthus Sjælland. Nils Hall Torgersen har mange års erfaring med at guide virksomhedsledere til at finde ind til kernen af virksomheden for at målrette deres strategi og dermed øge salget.

Køge Erhvervsservice samarbejder med Ringsted kommune og Væksthus Sjælland om RaketVækst, og forløbet for butiksejerne var den 13. i rækken.

FAKTA
Samarbejdet mellem Køge og Ringsted kommuner fortsætter med samme styrke. Kommunerne udbyder sammen kurser for iværksættere og virksomheder og fortsætter også med flere RaketVækst forløb i 2014. Næste RaketVækst forløb finder sted fra 2. - 4. oktober for B2B virksomheder.

Kig her for mere information: http://www.koegeerhvervsservice.dk/Kurser/RaketVaekst_bootcamp

Om Køge Erhvervsservice
Køge Erhvervsservice er Køge Kommunes enhed, der tilbyder vejledning, arrangementer og kurser til Køges virksomheder og iværksættere. RaketVækst er blot et af mange arrangementer, som skal være med til at give ny viden til forskellige områder i virksomhedernes drift og udvikling.

Kontakt
Mette Lerdorf, konsulent i Køge Erhvervsservice, tlf.: 24 59 50 08 e-mail: mette.lerdorf@koege.dk


Relevant information

http://www.koegeerhvervsservice.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire