Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/09-13   -   Pressemeddelelse

Islandske heste skaber arbejdsglæde og faldende sygefravær

Vækstfabrikanten Nadia Sandberg har med sit kursus medvirket til et markant fald i sygefraværet for et plejecenter. Medarbejderne blev sendt på et forløb, hvor islandske heste blev taget i brug.

Sandberg Ledelse & Udvikling udbyder kurser, som udvikler ledere og medarbejdere blandt andet ved hjælp af kommunikation med islandske heste, og resultaterne er markante. Et sjællandsk plejecenter har meldt tilbage om stigende trivsel og et fald med 38 % på sygefraværet efter at have været gennem et forløb.

Miljø som skaber værdi
Sandberg Ledelse & Udvikling er en af de 16 virksomheder, som har lejet sig ind på Vækstfabrikken i Køge, der drives af Køge Erhvervsservice og Væksthus Sjælland.

"Jeg deltog til et af Køge Erhvervsservices arrangementer. Oplægsholderen holdt et meget inspirerende foredrag, som fik mig til at stoppe op og mærke efter, hvad det var JEG ville, og ikke hvad omverdenen forventede af mig. På den måde nåede jeg ind til værdien i min virksomhed", fortæller virksomhedsejer Nadia Sandberg.

I dag driver hun en virksomhed med tydelig fremgang, og der med en alternativ metode skaber effekt for de virksomheder, som deltager på forløbene. Sandberg Ledelse & Udviklings metode med hestene har også vagt interesse hos Knowledge Lab fra Sydansk Universitet. De har derfor netop indgået et samarbejde, som skal se nærmere på sammenhængen mellem metoden og resultaterne.

Hesten følger den sande leder
En af årsagerne til at Sandberg Ledelse & Udviklings kurser har stor effekt, er metoden. Alle medarbejdere, chef såvel som rengøringsdame, mødes i naturen. De placeres i en anden ramme end deres arbejdsplads, hvor hestene, som er eminente signalaflæsere, er ligeglade med daglige titler og konflikter. Forløbene bliver til sidst fulgt op med refleksion og samtaler. En anden årsag er Nadia Sandbergs baggrund. Hun har mange års erfaring som kommunal leder og chef og ifølge Nadia Sandberg er kombinationen af de to årsager optimal.

"Jeg kender til deltagernes glæder og sorger i arbejdet, og så bruger vi islandske heste som metode, fordi hestene med det samme reagerer på dine signaler. Hvis du ikke tager lederskab, bliver du ikke fulgt. Sådan er det! Så kombinationen af mit kendskab til deltagernes udfordringer og kommunikationen med de islandske heste gør, at oplevelsen, erkendelsen, indsigten er mere blivende og ægte end ved de teoretiske kurser, som vi også tilbyder"

Et forløb der rykker
Der sker noget med deltagerne efter et forløb hos Sandberg Ledelse & Udvikling. De har oplevet en pause fra hverdagen og fået nye blikke på hinandens kompetencer og svagheder. Det kan alt sammen lede til ændringer i medarbejdernes teamsammensætning, større forståelse for hinanden, mere arbejdsglæde og lavere sygefravær.

FAKTA
Om Sandberg Ledelse & Udvikling
Sandberg Ledelse & Udvikling bruger naturen, som en af deres metoder, fordi deres holdning er, at deltagerne bedre tilegner sig ny viden, når de samtidig bliver følelsesmæssigt berørt.
Sandberg Ledelse & Udvikling har god erfaring med at bruge hestene som værktøj/metode. Det hele med henblik på at pakke kursisternes uudnyttede ressourcer ud og dermed skabe læring.
Nadia Sandberg er oprindelig uddannet sygeplejerske og har sidenhen taget en MPA. Hun har 26 års ledelseserfaring hvoraf de sidste 18 år som chef for 650 til 2000 medarbejdere. Denne erfaring kombineret med hendes faglige og teoretiske baggrund, bruger hun til at skræddersy individuelle kursus- og udviklingsforløb.

For mere information om Sandberg Ledelse & Udvikling se her: www.nadiasandberg.dk

For mere information om metoden kan artiklen i SDUs blad On Edge Nr. 1, August læses: "Motiverende medarbejderudvikling - via hestens kropssprog"
Eller se et filmklip her: http://vimeo.com/74062703

Kontakt:
For at booke et møde eller få mere information om Sandberg Ledelse & Udvikling kontakt:
Nadia Sandberg, virksomhedsejer, Sandberg Ledelse & Udvikling:
E-mail: velkommen@nadiasandberg.dk, tlf.: 21 26 53 46

Relevant information

http://www.koegeerhvervsservice.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire