Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/10-13   -   Pressemeddelelse

Opnå synlighed og mersalg med PR

Korrekt brug af PR kan styrke virksomhedens image, øge troværdigheden og skabe mersalg. Til fyraftensmødet hos Køge Erhvervsservice den 24. oktober får virksomhederne indblik i, hvad det vil sige at arbejde med PR, og hvilken positiv effekt det kan skabe.

PR er et bredt arbejdsområde, som kort fortalt handler om at skabe synlighed i medierne og relationer til offentligheden. Køge Erhvervsservice har inviteret ejer af ULTIMATOR Kommunikation Karin Krause til at holde et oplæg om, hvilke PR-redskaber der skal til for at styrke virksomhedens brand for derigen¬nem at tiltrække og fastholde kunder. Karin Krause giver også deltagerne indsigt i, hvilken effekt den gode historie har, hvad en god historie indeholder, og hvordan man får historien vinklet og fortalt, så den har størst chance for at blive bragt i medierne.

Mange om buddet
Rigtig mange virksomheder bruger PR for at skabe positiv omtale, og det betyder, at konkurrencen om mediedækning er høj. Det er derfor altafgørende, at virksomheden får lagt en strategi for deres PR og har en god forståelse for journalistens arbejde. Dermed øges muligheden for at opnå omtale i medierne.

"Der findes et stort udbud af mediekanaler, og der er mange måder at komme i medierne på. Samtidig er efterspørgslen på synlighed i medierne stor, og eksempler på kreative PR kampagner fra virksomhedernes side er mange, hvor kun de bedste når ud til offentligheden. På fyraftensmødet vil jeg fortælle, hvordan man gennem PR kan understøtte virksomhedens salg, styrke et image og øge sin profilering. Mit oplæg kommer også til at handle om, hvordan den gode historie fortælles, så den har større chance for at slippe igennem journalistens nåleøje", fortæller kommunikationsrådgiver Karin Krause.

Kommunikationsrådgiver Karin Krause
Karin Krause har en fortid fra redaktionen på Dagbladet Børsen, forskellige PR-bureauer og større virksomheder, hvor hun har været ansat som kommunikationschef i Danmark og i Norden. I dag ejer hun kommunikationsbureauet ULTIMATOR Kommunikation og arbejder dagligt som kommunikationsrådgiver. Her hjælper hun med succes etablerede og nystartede virksomheder med at komme til orde i medierne, styrke virksomhedens brand og til at skabe præference for den enkelte virksomhed, produkter eller services.

Fyraftensmøder hos Køge Erhvervsservice
Fyraftensmødet med Karin Krause holdes som en del af en række fyraftensmøder, hvor der bliver sat fokus på forskellige emner som for eksempel valg af forsikringer, mobile medier og markedsføring og salg. Emner som giver viden og værdi til iværksættere og virksomheder. Fyraftensmødet om PR holdes torsdag den 24.oktober kl. 16.00 - 18.00 på Galoche Allé 15, 1. sal i Den Hvide By.

Det er gratis at deltage, men kræver en tilmelding på www.koegeerhvervsservice.dk/arrangementer.

Se programmet for fyraftensmøderne her: www.koegeerhvervsservice.dk/arrangementer

FAKTA

Om Køge Erhvervsservice
Køge Erhvervsservice er Køge Kommunes enhed, der tilbyder vejledning, arrangementer og kurser til Køges virksomheder og iværksættere. Fyraftensmøderne er blot et af mange arrangementer, som skal tilføre ny viden til forskellige områder i virksomhedernes drift og udvikling.

Kontakt:
Jes Pettersson, konsulent, Køge Erhvervsservice, telefon: 20 52 94 04
Karin Krause, kommunikationsrådgiver, ULTIMATOR Kommunikation, telefon: 40 28 77 34


Relevant information

http://www.koegeerhvervsservice.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Køge Erhvervsservice
Galoche Alle 15, 1
4600 Køge, Danmark

  +45 56 67 21 15

http://www.koegeerhvervsservice.dk

Modtag nyheder fra Køge Erhvervsservice på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire